Polen: EU er bedre end forventet

Lyt til artiklen

Mens Polen bliver kritiseret af flere af de andre EU-lande for at blokere fælles beslutninger, glæder polakkerne sig over, hvor smidigt samarbejdet er. Den nye polske EU-ambassadør i Bruxelles, Jan Tombinski, mener, at EU er en succeshistorie for Polen godt tre år efter, at landet blev medlem af unionen. »EU arbejder bedre, end vi havde forventet, før vi blev medlemmer«, sagde han under et møde i tænketanken Centre for European Policy Studies tirsdag aften.

Polen har ikke travlt
Samtidig slog han fast, at udvidelsen fra 15 til 27 medlemslande ikke har gjort EU mindre beslutningsdygtigt, sådan som mange af de ’gamle’ medlemslande har givet udtryk for.

Derfor har Polen heller ikke travlt med at få lavet den nye EU-traktat, som stats- og regeringscheferne skal lægge en køreplan for på et topmøde om tre uger.

I den nye traktat vil man nemlig lave om på den indbyrdes magtfordeling, så den passer bedre til landenes indbyggertal end i dag, hvor de mellemstore lande er forfordelt. Det vil give Polen mindre indflydelse, mens et større land som Tyskland vil få mere indflydelse.

»Polen har måske nok en stor indflydelse i EU i dag på grund af de nuværende stemmeregler i Nice-traktaten. Men det så vi som en gestus til os, dengang vi blev medlemmer. Den gestus vil man nu trække tilbage«, sagde han.

»Folk ville have stemt nej« Polen var dog selv med til at godkende de nye stemmeregler, da stats- og regeringscheferne blev enige om den nu forliste forfatningstraktat i 2004. Men den ville de polske vælgere have forkastet, mener EU-ambassadøren. »Selv om et stort flertal i Polen støtter medlemskab af EU, så ville en folkeafstemning om forfatningen have ført til et negativt resultat. Nøjagtig som i Frankrig«, sagde Tombinski.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her