Blandt de mange store overraskelser i den amerikanske præsidentvalgkamp kom en af de største på det demokratiske konvent i juli, da unge Sanders-tilhængere i hobetal dukkede op og buhede ad hende, som skulle krones senere på ugen: Hillary Clinton.
Freden i partiet var slet ikke så udbredt, som de fleste troede. Under konventet blev roen genoprettet udadtil, men Sanders-tilhængerne har stadig ikke overgivet sig til Clinton. Det viser en stribe målinger, som er med til at forklare, hvorfor den uortodokse Donald Trump mere eller mindre kan følge med Hillary Clinton i meningsmålingerne.




























