Det har været en skidt uge for Donald Trump. Så meget er sikkert. Spørgsmålet er bare hvor skidt – og om hans rival, Hillary Clinton, nu endegyldigt har lagt sig i spidsen her knap en måned før præsidentvalget.
Trumps nedtur startede sidste mandag i debatten med Hillary Clinton. Byggematadoren lod sig provokere af Clinton og virkede sur, muggen og træt, da debatten sluttede, så selv konservative kommentatorer indrømmede, at han tabte klart.



























