Polen og Tjekkiet: Klap i, Sarkozy

Den franske præsident Nicolas Sarkozy beder bedt om at blande sig uden om placeringen af missilskjold. Arkivfoto.
Den franske præsident Nicolas Sarkozy beder bedt om at blande sig uden om placeringen af missilskjold. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Hverken Frankrig eller nogen andre lande skal blande sig i, hvilke aftaler Polen og Tjekkiet indgår med USA. Så kontant er kritikken fra de to østlande, efter at Nicolas Sarkozy, fransk præsident og midlertidig EU-formand, i fredags opfordrede både USA og Rusland til at sætte deres planer om henholdsvis et missilskjold i Polen og Tjekkiet og missiler i Kaliningrad på standby. »Jeg mener ikke, at noget som helst andet land - ikke engang en så god ven som Frankrig - har nogen ret til at blande sig i det her«, sagde den polske ministerpræsident, Donald Tusk, dagen efter EU-Rusland topmødet i Frankrig i fredags. Sarkozy taler kun for sig selv Den polske leder beskrev Sarkozys udmeldinger, som »præsidentens egne holdninger, der ingen indflydelse får på projektets fremtid«. »Spørgsmålet om et missilskjold er kun et anliggende mellem USA og Polen«, fastslog Tusk. Det skriver netavisen euobserver.com. Også Tjekkiet er utilfredse Den holdning bakkes op af Tjekkiets viceregeringsleder, Alexandr Vondra, som har lavet en lignende aftale med USA om opstilling af et missilskjold på tjekkisk grund. »Frankrig diskuterede ikke sit synspunkt med os. Så vidt jeg ved, så indeholdt det franske mandat til EU-Rusland topmødet ikke en holdning til USA’s missilskjold«, sagde Vondra. Bemærkningerne faldt på et topmøde i fredag Ruslands præsident Medvedev var inviteret til Nice i Sydfrankrig i fredags for at diskutere mulighederne for at genåbne forhandlingerne om et handelssamarbejde mellem EU og Rusland. Og det var på det møde, Frankrigs præsident benyttede chancen til at bede de to stormagter om at holde igen med deres missilplaner, indtil der var indgået nærmere aftaler om, hvordan man kan sikre Europas sikkerhed. Sarkozy foreslog videre, at EU, Rusland og USA mødtes i midten af næsten år for at diskutere sådan en strategi. »Indtil da så beder jeg om, at snakken om at opsætte missiler og missilskjold hører op«, fastslog han. Frankrig ændrer kurs Men ud over at Sarkozy angiveligt ikke havde mandat til at sige, som han gjorde, så giver det heller ikke meget mening, at han siger, som han gør, mener den tjekkiske viceregeringsleder. For på et NATO topmøde i april i år bakkede organisationens 26 lande fuldt op om USA’s planer om missilskjold i Europa - inklusive Frankrig. De nye kommentarer er derfor »meget forskellige«, fra hvad Frankrig mente for et halvt år siden, pointerede Vondra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her