Danmark punker Nato for piratindsats

I september gjorde danske soldater, hvad ingen soldater havde gjort før dem. De tilbageholdt ti formodede pirater i åben sø, og glæden var stor. Men efter seks dage blev alle ti løsladt fra det danske skib Absalon. Man anede simpelthen ikke, hvordan man skulle retsforfølge dem. Og det er den problematik den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forsvarsminister Søren Gade (V) har bedt Nato om at forholde sig til, når Nord-alliancens udenrigsministre mødes tirsdag og onsdag. Der er ingen holdbare løsninger Danmark løslod dengang de formodede pirater, fordi de danske myndigheder konkluderede, at man ikke ville kunne retsforfølge dem her i landet. Det ville give problemer, når de skulle udvises efter endt afsoning. Forud havde man undersøgt muligheden for, at udlevere dem til retsforfølgelse i en anden stat, men det kunne heller ikke lade sig gøre, fordi Danmark ikke har aftaler om fangeoverdragelse til landene i regionen ved Afrikas Horn, da mange af dem går ind for dødsstraf. Den eneste mulighed var derfor at sætte dem fri, lød vurderingen. Men det var ikke med god vilje, at de blev sat af på en strand i ly af mørket seks døgn efter tilfangetagelsen. Og derfor ønsker Danmark nu at diskutere det med resten af Nato, som selv har en håndfuld fregatter i området. Afrikanske lande giver deres besyv med De afrikanske lande omkring Middelhavet er også inviteret med til udenrigsministermødet for blandt andet at tale om den mellemøstlige fredsproces. I alt drejer det sig om syv lande: Algeriet, Tunesien, Marokko, Egypten, Israel, Jordan og Mauretanien, som dog har meldt afbud. Men herudover skal samtlige lande også give deres vurdering af pirateriet, som de selv i allerhøjeste grad også er berørt af. Det gør de tirsdag, mens debatten om, hvad man skal stille op med tilfangetagne pirater er skemalagt til onsdag.