Rusland åbner for gas til Europa

Rusland åbner for gashanerne igen, så frysende østeuropæere igen kan få gang i varmeapparaterne.
Rusland åbner for gashanerne igen, så frysende østeuropæere igen kan få gang i varmeapparaterne.
Lyt til artiklen

Efter et sammenbrud i gasforhandlingerne sent i aftes, er Rusland, Ukraine og EU endelig nået frem til en løsning om den manglende gas til Europa. Rusland afviste ellers i går et EU-forslag om, at sende uvildige observatører til den ukrainsk/russiske grænse, for at overvåge gasforsyningen, men i nat lod de sig alligevel overbevise. Det betyder, at en delegation med repræsentanter fra de tre parter vil blive udsendt senere i dag, og EU håber, at det vil betyde at gashanerne til Europa vil blive åbnet hurtigst muligt. Der kan gå dage før gassen kommer Men det er Rusland dog ikke helt enig i. De mener, at det kan tage flere timer eller muligvis dage før, at gassen fra Rusland, der bliver sendt via Ukraine, når de mange hundredetusinde europæere, der lige nu kæmper med minusgrader og slukkede varmeapparater. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Ukraine modtager intet Gassen vil dog kun blive åbnet til Europa - ikke Ukraine. De to lande er endnu ikke blevet enige om det, der startede hele konflikten 1. januar, nemlig hvad den russiske gas skal koste. Ukraine har tidligere fået gassen til en billigere pris end det EU betaler, men nu kræver russerne, at det tidligere sovjetland betaler den fulde markedspris. Fire dages gaskrise Konflikten startede tirsdag, da russerne lukkede for al gas, der gennem rørledninger i Ukraine kommer til forbrugere i Europa. Rusland har anklaget Ukraine for at stjæle en stor del af den gas, der var tiltænkt Europa, og derfor valgte de helt at lukke for udledningen. Ukraine derimod påstår, at russerne helt umotiveret lukkede for gashanerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her