Verdens mest prestigefyldte pris går i 2016 til Colombias præsident for sit arbejde med at afslutte 52 års borgerkrig.
Præsident Juan Manuel Santos får fredsprisen fem dage efter, at et smalt flertal stemte nej til fredsaftalen mellem den colombianske regering og oprørsbevægelsen Farc.
»Folkeafstemningen betyder ikke nødvendigvis, at fredsprocessen er død. Folkeafstemningen var ikke for eller imod fred«, hedder det i begrundelsen.
PORTRÆT:
Præsidenten, der satsede alt – og tabteDen væbnede konflikt i Colombia har kostet mindst 220.000 menneskeliv og sendt millioner på flugt i deres eget land. Nobelkomitéen betoner i sin begrundelse, at prisen også skal ses som en hyldest til det colombianske folk, som aldrig har opgivet håbet om fred.
»Den norske nobelkomité vil gerne opmuntre alle dem, der arbejder for at fremme forsoning, fred og retfærdighed i Colombia«, sagde formanden for Nobelkomitéen, Kaci Kullman Five.
Hvorofor ikke Farc?
Hvorfor blev prisen ikke delt mellem præsidenten og oprørsbevægelsen Farc, spurgte en af journalisterne, der var til stede under prisuddelingen.
»Der er mange parter i denne fredsproces. Præsidenten tog det første og historiske initiativ. Han gik fuldt ind i processen med en stærk vilje til at nå et resultat. Derfor har vi lagt vægten på præsidenten, som også er statsoverhovedet i Colombia«, forklarede Kaci Kullman Five.
Ville det også være umuligt at give prisen til en guerillabevægelse?
»Vi kommenterer aldrig på folk, der ikke modtager prisen«, lød svaret.
I den skriftlige begrundelse forklarer Nobelkomitéen, at præsident Santos' indsats gennem mange år er i Alfred Nobels ånd:
»Borgerkrigen i Colombia er en af de længstvarende borgerkrige i moderne tid og den eneste tilbageværende konflikt i Nord- og Latinamerika. Det er Nobelkomitéens faste overbevisning, at præsident Santos - trods nej-resultatet i folkeafstemningen - har bragt den blodige konflikt betydeligt nærmere til en fredelig afslutning«.
fortsæt med at læse
