Donald Trump kastede, som man siger på amerikansk, køkkenvasken efter Hillary Clinton i præsidentkandidaternes anden tv-debat natten til mandag. Alt tilgængeligt løssiddende materiale fra de sidste 30 års selvbestaltede Clinton-forskere på højrefløjen blev kastet i hovedet på demokraternes frontfigur.
I de hårdkogte Clinton-hadende lejre på højrefløjen bliver der jublet efter debatten. Endelig var der en kandidat, der virkelig tog det verdensbillede, der normalt lever på obskure hjemmesider, seriøst og fremlagde det over for millioner af amerikanske vælgere.


























