Kinas militær vil opruste

Politiken onsdag: Efter at USAs nye præsident, George W. Bush, har fastholdt sit løfte om at udvikle et avanceret missilforsvar, er Kina allerede gået i gang med at planlægge ny oprustning. Det fremgår af det kinesiske militærbudget, som får en rekordstor stigning på 17,7 procent i år med henvisning til den højteknologiske udvikling. Det er den største stigning på forsvarsbudgetterne i 20 år, hvis man tager højde for den lave inflation og det store underskud på statsbudgettet. Finansminister Xiang Huangcheng motiverede stigningen således i sin budgettale i går til Den Nationale Folkekongres: »Det gælder for os om at imødegå de drastiske forandringer i den militære situation i verden og om at forberede os på forsvar og kamp under de vilkår, som dikteres af dagens teknologi, især højteknologi«. Højere lønninger til officerer Officerer og militærpersonel kan vente højere lønninger, når det nye budget træder i kraft. Men når Kinas ledere nu taler om drastiske militærteknologiske forandringer i verden, er det ikke mindst de amerikanske planer om et missilskjold, de hentyder til. Et sådant vil nemlig udhule de kinesiske kernevåbens afskrækkende virkning. Mange analytikere tror, at Kina er den virkelige grund til, at USA vil opbygge et avanceret missilforsvar, selv om militærfolk og politikere i Washington i deres officielle begrundelser henviser til 'slyngelstater' som Irak og Nordkorea. Kina er den eneste kernevåbenmagt, som kan tænkes at komme i åben konflikt eller krig med USA. Den udløsende faktor kunne i givet fald blive Taiwan-spørgsmålet. Kina udelukker ikke brug af militære midler i sine forsøg på at genforene øen med fastlandet. Samtidig kan USA tænkes at støtte Taiwan militært ved en konflikt. Bliv fra Taiwan Kina advarede i går i skarpe vendinger USA mod at sælge avancerede destroyere og missiler til Taiwan. »Den amerikanske side bør anerkende de alvorlige farer, det indebærer«, sagde udenrigsminister Tang Jiaxuan på et pressemøde. Taiwan har anmodet om at købe to destroyere udrustet med det avancerede radarsystem Aegis samt nye ubåde og rekognosceringsfly - alt sammen for bedre at kunne forsvare sig mod kinesiske missiler. Washington stiller sig positivt til i det mindste dele af Taiwans ønsker. En beslutning om våbeneksporten ventes i april. George W. Bush har taget afstand fra forgængeren Bill Clintons linie over for Kina. Clinton og den kinesiske præsident, Jiang Zemin, skålede ved et par lejligheder på, at de to lande var 'strategiske partnere'. Bush siger, at de snarere er »strategiske konkurrenter, ja måske ligefrem rivaler i regionen«. Troværdig trussel Hvis det lykkes for USA at konstruere et mere eller mindre dækkende missilskjold, vil lederne i Beijing se sig nødsaget til at opgradere Kinas kernevåbenstyrke for at kunne opretholde en troværdig trussel mod det amerikanske kontinent. Det vil kræve store omkostninger i en tid, hvor landbrug og industri er kriseramt, og hvor regeringen forsøger sig med stadigt nye økonomiske incitamenter via budgetter og obligationslån. Kinas militær har desuden brug for at imødegå den opgradering, som George W. Bush ventes at ville hjælpe Taiwan med. For alvor indignerede er kineserne blevet over forslaget om at udvide missilskjoldet til Taiwan og Japan - noget som drastisk ville forrykke magtbalancen i Østasien.