Erstatning efter historisk massedrab på sorte i USA

Lyt til artiklen

En kommission i Oklahoma, der har undersøgt en af de største enkeltstående forbrydelser mod sorte i USA, anbefaler, at der udbetales erstatning til overlevende og de efterladtes familier. Det var tilløbet til lynchningen af en sort skopudser i Tulsa, der i de tidlige timer den 1. juni 1921 førte til et angreb fra flere tusinde hvide på den sorte bydel Greenwood. 1000 huse, butikker og kirker blev brændt ned, mens myrderierne foregik i bydelens gader, hvor 300 sorte mistede livet. Bl.a. er det ekstremistiske Ku-Klux-Klan sat i forbindelse med forbrydelsen. Nærmest ukendt historie Ingen blev nogensinde stillet til ansvar, og der blev lagt så grundigt et låg på forbrydelsen, at den ikke har optrådt i historiebøger, og indtil fornylig var den helt ukendt for de fleste af staten Oklahomas indbyggere. Siden forbrydelsens omfang blev kendt i 1990erne, har de amerikanske medier stort set ignoreret historien. Kommissionen blev efter stort besvær nedsat i 1997, og den har bl.a. i de mellemliggende år beordret opgravning af formodede massegrave for at finde ofrene for massakren i oliebyen Tulsa. Det er endnu ikke lykkedes at finde massegravene, men arbejdet fortsætter. Det er fundet 120 overlevende fra massakren, som endnu er i live, og kommissionen anbefaler, at de sammen ofrenes familier får udbetalt en erstatning fra staten Oklahoma. Hvide døde identificeret Det er kun lykkedes med sikkerhed at identificere 39 ofre, heriblandt flere hvide, men mange vidneudsagn og eksperterklæringer tyder på, at op mod 300 sorte blev ofre for massakren. Det er fortsat ikke sikkert, at der vil blive udbetalt erstatninger, for det konservative parlament i Oklahoma er ikke venligt stemt over for anbefalingen. Der stemmes om det den 25. maj. Hvis Oklahoma beslutter sig for at yde erstatning til overlevende og efterladte, vil det kun være anden gang i USAs historie, at en stat giver erstatning til sorte, for hvide banders overgreb. Sidst var i Florida i 1993, hvor overlevende og efterladte fra en massakre hver fik langt over en million kroner i erstatning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her