Afghanistan på vej mod hungerkatastrofe

Politiken torsdag: Mens Talebanstyrets ødelæggelse af Buddha-statuer og andre kulturværdier i Afghanistan har vakt omverdenens vrede, strømmer afghanske flygtninge stadig ind i Pakistan på flugt fra tørke og kampe. Rupert Colville, FNs flygtningeorganisation UNHCRs ansvarlige i området i otte år, kritiserer det internationale samfund for at lade vreden imod Taleban gå ud over den afghanske civilbefolkning i form af stadig mindre hjælp. Colville siger til Politiken, at han frygter, at ødelæggelsen af kulturværdier kun vil skærpe den tendens. »Det bidrager til landets negative image ligesom Talebans mishandling af kvinder og samarbejdet med Osama bin Laden (den mest eftersøgte internationale terrorist, red. ). Det skader kun de mennesker, der lider«. FNs generalsekretær Kofi Annan talte under et besøg i Pakistan i weekenden med repræsentanter for donorlande, som lovede ikke at afbryde den nuværende begrænsede hjælp. »Det kan kaldes gode nyheder, men vi får se«, siger Colville. Lover nogen den nødvendige forøgelse af hjælpen? »Nej. Det har længe været en kamp, men i de sidste fire år har det været umuligt at få noget, der bare er tæt på penge nok til at gøre noget effektivt for den afghanske civilbefolkning. I år er de så absolut i den værste situation siden kulminationen på den sovjetisk-afghanske krig i 1980erne. Under 20 års katastrofer og væbnede konflikter har afghanerne overlevet på næsten ingenting. Det er de fantastisk gode til, men med tørken er det ingenting, de skal overleve på. Og det kan ingen. Nu dør folk i hele grupper rundt omkring i landet. Det er ikke bare den sædvanlige afghanske elendighed. Det er en rædselsfuld hungerkatastrofe, som forestår, hvis der ikke kommer hjælp«. Slem tørke »Den væbnede konflikt forværrer dramatisk konsekvenserne af denne tørke. For 30 år siden oplevedes en tørke, der var næsten lige så slem, men den store forskel var, at der var fungerende samfundsinstitutioner under det daværende kongedømme, der samarbejdede med hjælpeorganisationer. Nu er det ekstremt vanskeligt at få hjælp frem og den internationale antipati, som Buddha-statuernes skæbne forværrer, bidrager til at gøre situationen dramatisk meget værre«. Under tørken og intensiverede kampe er yderligere 170.000 flygtninge ankommet til Pakistan, og næsten lige så mange er flygtet fra kampområder i nord i retning af Tadsjikistan. Efter at have givet ly til efter Pakistans skøn mere end 2 mio. afghanske flygtninge - ifølge UNHCR 1,2 mio. - besluttede den pakistanske regering sidste år i november at lukke grænsen, men flygtningene kommer stadig ind. Titusinder er efterladt under åben himmel, og hjælpeorganisationer får kun lov til at yde sporadisk hjælp til de nyankomne. Ifølge UNHCR befinder der sig nu mere end 80. 000 nyankomne i en midlertidig lejr ved Jalozai tæt ved den afghanske grænse. Hjælpearbejdere beskriver den som en af de værste flygtningelejre i verden. FNs generalsekretær Kofi Annan blev forhindret i at besøge lejren under sit besøg i Pakistan. Medarbejder ved UNHCR i Islamabad, Yusuf Hassan siger: »Børn dør i hobevis i Jalozai af helbredelige sygdomme, men mest af kulde«. Kofi Annan lovede forleden at skaffe midler til at øge den internationale indsats for flygtningene, hvis Pakistan lader UNHCR forbedre forholdene i Jalozai. Men Pakistans regering hævder, at det kun drejer sig om økonomiske flygtninge, som den ikke har pligt til at huse. Titusinder af flygtninge er samtidig strandet ved Pyanj Floden på grænsen mellem Afghanistan og Tadsjikistan og i Pamir-bjergene ved grænsen. Omkring 150. 000 flygtede nordpå efter en Taleban-offensiv sidste eftersommer imod modstandsalliancen ledet af den tadsjikiske hærfører Ahmed Shah Masood. Strandede flygtninge Omkring 17.000 flygtninge er nu strandet på to striber land ved Pyanj Floden, der er kendt som 'øerne', hvor de er i en meget udsat situation. Internationale hjælpeorganisationer har kun kunnet yde meget begrænset hjælp. I går meddelte UNHCR, at det suspenderer sin hjælp, da der er mange afghanske krigere blandt flygtningene på grænsen. Mange flygtninge meldes dræbt under Taleban-bombardementer og endnu flere er frosset ihjel. UNHCR har opfordret Tadsjikistans regering til at »respektere internationale forpligtelser og lade kvinder, børn og ikke-kæmpende mænd søge tilflugt inde i Tadsjikistan«. Landets præsident Emomali Rakhmonov sagde imidlertid for nylig: »Ikke en eneste flygtning fra Afghanistan får adgang til tadsjikisk territorium«. FN har lovet at betale for flygtningenes ophold i det fattige Tadsjikistan, men regeringen frygter, at det vil bringe den skrøbelige fred efter fem års borgerkrig i landet i fare, hvis afghanske guerillaer får adgang forklædt som flygtninge. Den tadsjikiske journalist Ravshan Kasimov beskriver situationen således for Radio Liberty: »Flygtningenes vej tilbage er også afskåret. Taleban kontrollerer floden, så flygtningene ikke kan komme forbi«. De kan således heller ikke komme tilbage til det nordlige område, som er de resterende 5-10 procent af Afghanistan, som Taleban endnu ikke kontrollerer.