Castro skyder mod alt og alle

Politiken mandag: Først beskyldte Cubas leder, Fidel Castro, Tjekkiet for at være »et underdanigt instrument for den nordamerikanske imperialisme«. Så kaldte han USAs nye præsident for »dum« og »mafiøs«. Senest har han hånet Argentina for at »slikke yankeernes støvler«, hvilket øjeblikkeligt medførte en hjemkaldelse af den argentinske ambassadør og en stærk afkøling af forholdet mellem de to lande. Fidel Castro er øjensynligt i rigtig dårligt humør for tiden, og det går også ud over tidligere venner og allierede. Men den cubanske præsident handler sjældent uovervejet, og iagttagere tolker Cubas hårde udfald som en åben test af omverdenens holdning til Cuba med en ny, amerikansk regering ved magten. Castro rasende På kort sigt er der møde i FNs menneskeretskommission i denne uge. Som sidste år står Cubas gamle allierede Tjekkiet bag en resolution, der fordømmer menneskeretssituationen i ø-staten, hvilket har gjort Castro rasende. Få er i tvivl om, at det var den reelle grund til, at to tjekkiske diplomater på besøg i Cuba for nylig blev tilbageholdt i 25 dage, anklaget for at opmuntre til oprør. De to indrømmede, at de medbragte penge fra en USA-støttet fond til dissidenter, og de blev først sat fri, da de undskyldte højt og tydeligt. I mellemtiden har Tjekkiet dog selv fået kritik for sin håndtering af demonstrationerne under IMF-mødet i Prag tidligere på året og er desuden røget ud i åben uenighed med USA, fordi den tjekkiske regering i resolutionen om Cuba også vil kritisere den amerikanske blokade af ø-staten. 'Argentina er købt' Dette års kommissionsmøde i Geneve er ledet af Argentina, der - ligesom sidste år - forventes at stemme imod Cuba. Det har fået Castro til at beskylde den argentinske regering for at give efter for amerikansk pres imod Cuba til gengæld for den store pose penge fra IMF, som Argentina netop har modtaget med henblik på at lindre landets dybe økonomiske krise. »Castro tager pulsen på verden, men hans virkelige usikkerhed handler om det fremtidige forhold til USA med en George W. Bush ved magten«, siger Lisandro Perez over telefonen fra Florida International University. Bush står i spidsen for et republikansk parti, der er dybt splittet over handelssanktioner og dermed Cuba-politikken. På den ene side presses partiet af landmænd og virksomheder, der gerne vil handle med Cuba, og Bush' regering er fuldt af folk, der hader handelssanktioner. På den anden side står Bush i dyb gæld til eksilcubanerne i Florida, der med god ret kan sige, at de sikrede ham sejren. Eksilcubanerne kan ikke få Cuba-politikken gjort hård nok og åbnede tidligere på måneden et stærkt bemandet lobbykontor få husblokke fra Det Hvide Hus. Presset fra begge sider vil forhindre, at der overhovedet sker ændringer i USA, mener Wayne Smith, tidligere chef for USAs interessesektion i Havanna. »Bush-administrationen vil ikke røre en finger for at forbedre forholdet til Cuba«, siger han til avisen Chicago Tribune. Allianceskift Analytikere siger også, at Castros vrede er udtryk for et allianceskift i Cuba. Gamle allierede som Tjekkiet er blevet demokratiske og er dermed faldet i unåde. Forbindelserne til Kina styrkes derimod, ligesom Castro er blevet særdeles gode venner med det olierige Venezuelas populistiske præsident, Hugo Chavez, der både har spillet baseball og sunget duet med den cubanske leder. Men lige så vigtigt i valget af de nye fjender er ønsket om at fyre op under den nationalistiske passion på hjemmefronten, mener Lisandro Perez, der peger på sagen om den skibbrudne cubanske dreng Elian Gonzalez som et fantastisk scoop for Castro. »Under Elian-sagen skete der en mobilisering imod USA, som Castro brændende ønsker at fastholde. For ham er det afgørende hele tiden at nære befolkningens frygt for trusler udefra«.