De hårde kampe mellem oprørsalbanere og makedonsk politi i byen Tetovo i Makedonien, fortsætter. Det fører nu til, at NATO forstærker tropperne langs grænsen til Makedonien Tropper til grænsen NATO vil sende flere tropper til Kosovas sydlige grænse mod Makedonien for at begrænse de etniske albanske oprøreres bevægelser, oplystes det mandag fra NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Bliver udenfor Makedonien Generalsekretær George Robertson fortalte journalister efter forhandlinger i Bruxelles med den makedonske udenrigsminister, Srgan Kerim, at den internationale alliance ikke ville søge om et udvidet mandat til at operere indenfor Makedoniens grænser. Anmoder om flere tropper »Vi vil anmode NATO-medlemmer om at sende flere tropper til Kosova så vi får mere fleksibilitet til opgaven«, sagde Robertson. Han nægtede at sige, hvor mange tropper der vil blive omdirigeret til det bjergrige skovområde, hvor etniske albanske oprørere har haft sammenstød med makedonske styrker i de seneste dage. Spredt skydning Mandag morgen syntes kampene at tage en anelse af, men der var fortsat spredt skydning, og røgen drev flere steder fra de oprørskontrollerede højdedrag i udkanten af byen. Oprørspositionerne ligger mellem sommerhuse, som politiet bombarderer med morterer og skud fra svære maskingeværer. Kampe siden onsdag Der har været kampe i området siden onsdag, da oprørerne åbnede ild mod makedonsk politi, efter at der i den seneste måned har været jævnlige skudvekslinger i området. Oprørerne, hvoraf en stor del menes at komme fra det nærliggende Kosova, betegnes at Makedoniens regering i Skople som 'ballademagere', og regeringen har afvist at forhandle med dem. Oprørsstyrken vokser Et højtstående medlem af oprørerne, der kalder sig Den Nationale Befrielseshær (NLA), sagde, at da kampene begyndte for en måned siden, var der 200 oprørere, men nu er antallet steget til 6000. Manden, der præsenterede sig som Sadri Ameti, sagde, at formålet med kampene er at sikre, at det albanske mindretal i Makedonien anerkendes forfatningsmæssigt som et folk i en føderation. Albanerne siger, at de udgør en tredjedel af de ca. to mio. indbyggere i Makedonien, men centralregeringen siger, at dette tal er overdrevet. Regeringen har i øvrigt erklæret, at den er parat til at give albanerne flere rettigheder. Mens Makedonien mandag var i gang med at mobilisere reservestyrker, der skal sættes ind for at undgå en regulær borgerkrig, ventedes EUs politiske chef, Javier Solana, til Skopje for at drøfte krisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























