Jøder sagsøger Haider

Politiken fredag: Formanden for Wiens 8.000 jøder, Ariel Muzicant, har anlagt sag mod den højrepopulistiske leder, Jörg Haider, for antisemitisme. Sagen drejer sig om en serie antisemitiske udtalelser vendt mod både Ariel Muzicant selv, jøder i al almindelighed og en amerikansk jødisk rådgiver for Wiens overborgmester Michael Häupl. 28. februar sagde Haider, at han ikke forstod, »hvordan der kan klæbe så meget snavs ved en mand ved navn Ariel (også navnet på Østrigs største vaskepulvermærke, red.)«. Haider kritiserede også, at Häupl havde valgt en rådgiver fra USAs »østkyst«, som på den yderste europæiske højrefløj er det moderne kodeord for jødedommens påståede forsøg på at få magten i verden. Jörg Haider har i sin politiske karriere flere gange flirtet med sympati for nazismen, men det er første gang, han åbent kritiserer jøder som race og dermed mobiliserer ellers glemte antisemitiske tendenser. Alligevel blev der først oprør i Østrig om sagen, da amerikanske og tyske aviser citerede Haider på forsiderne. Uanset at to af landets kendte kommentatorer, Herbert Lackner i Profil og Hans Rauscher i Format, efter en ordret udskrift af talen straks karakteriserede højrepopulisten som antisemit. Men forbundskansler Wolfgang Schüssel, der regerer sammen med Haiders frihedsparti FPÖ, har trods direkte opfordring fra en af sine partifæller, Wiens viceborgmester Bernhard Görg, nægtet at tage afstand fra Haiders udtalelser. Det er blot en »forsinket fastelavnsspøg«. I den offentlige debat har Schüssels tavshed vakt endnu mere opsigt end Haiders udtalelser. I et brunt parti Jörg Haider selv spiller den forfulgte uskyldige: »Må man nu ikke kritisere jøder«. Men sagen, der også spiller en rolle i Wien, hvor der er delstatsvalg på søndag, vil ikke dø. Peter Schumann, der i Wien stiller op for Haiders frihedsparti FPÖ, sagde nemlig for en god uges tid siden, at »jeg føler mig godt hjemme i et brunt parti«. Desuden har Haider gentaget sine udfald. FPÖs formand, vicekansler Susanne Riess-Passer kalder jødiske protester »infame«. I den jødiske menighed, hvor Politiken var til stede på et ellers lukket politisk møde forleden, har sagen skabt betydelig uro. Flere af menighedens ledere, der i formandens fravær udtalte sig anonymt, ser retsstatens garantier for deres sikkerhed smuldre. »Men det er for tidligt at tænke på at udvandre. Så slemt er det ikke endnu«. Wolfgang Schüssels tavshed forklares i konservative kredse med en meget kontant modsætning mellem regeringschefen og Ariel Muzicant. Wiens jødiske menighed har økonomiske problemer, som den østrigske regering ikke løste som en del af milliardpakken om erstatning til slave- og tvangsarbejdere og jødiske familier, hvis ejendomme blev eksproprieret under Hitler. Derfor skrev Muzicant ikke aftalen under. Haiders antijødiske udfald har været oppe i parlamentet, men de to borgerlige partier nedstemte dagsordensforslag fra Socialdemokratiet og De Grønne. Overborgmester Michael Häupl siger til Politiken, at Haider »er gået over stregen. Det kan Wien med sin egen antisemitiske fortid simpelthen ikke stå model til«.