Palæstinensere protesterer mod nye bosættelser

Adskillige palæstinensere blev fredag såret, da det i forbindelse med protestdemonstrationer mod israelske bosættelser på besat land kom til nye kampe mellem skydende israelske soldater og stenkastende palæstinensere. 17 demonstranter var såret af israelske gummikugler eller tåregas i både Gazastriben og på Vestbredden. Tidligere på dagen blev en palæstinensisk sikkerhedsofficer dræbt af israelske skud i Gazastriben. Protester varslet Palæstinensiske ledere havde på forhånd varslet, at der fredag ville blive demonstreret imod israelske bosættelser på Vestbredden og Gazastriben, som Israel har holdt besat siden 1967. Fredag rapporterede den israelske avis Haaretz, at Israels boligministerium har lagt sidste hånd på en plan om opførelse af en ny jødisk bosættelse på Vestbredden. Den nye bosættelse skal huse 6000 familier og ligge syd for Jerusalem. Avisens oplysninger blev bekræftet af den israelske regering, som dog sagde, at opførelsen af bosættelsen Givaot ikke begynder uden en forudgående aftale med palæstinenserne. »Vor politik er klar. Der bliver ikke bygget nye bosættelser, før der er en aftale med palæstinenserne. Men der bliver bygget efter en aftale«, sagde den israelske premierminister, Ariel Sharons talsmand Raanan Gissin, der ikke oplyste, hvilken aftale han henviste til. Ingen fred med bosættelser Nabil Abu Rudeina, politisk rådgiver for palæstinenserlederen Yassir Arafat, sagde dog rent ud, at den nye plan ikke er forenelig med fred. »Fred og opførelse af bosættelser går ikke sammen. Den israelske regering må vælge, om den vil fortsætte af fredens vej, eller om den vil fortsætte med at bygge bosættelser og skabe spænding«, sagde han. »Vi advarer om, at fortsættelsen af bosættelsesaktivitet vil føre til en forværring af situationen i hele regionen, og vi holder Israel ansvarlig for resultatet, tilføjede han. Iværksat under Barak Ifølge Haaretz blev planlægningsarbejdet med bosættelsen iværksat under Israels tidligere premierminister Ehud Barak, der tabte det direkte valg om regeringschefposten den 6. februar til højrenationalisten Ariel Sharon, som regnes for en af hovedarkitekterne bag Israels bosættelsespolitik. Ministeriets planer går på, at bosættelsen fortrinsvis skal bebos af nationalreligiøse borgere, og den opføres på en af den israelske hærs tidligere baser.