Tysk næse til Chirac

Politiken søndag: Ikke alle problemer lader sig løse over en bid brød og en dram. Tysklands og Frankrigs ledere har stadig dybt forskellige opfattelser af, hvordan EU skal fungere i fremtiden. Efter tre en halv times drøftelser ved et veldækket bord på restaurant Faugeron i 16. arrondissement i Paris forleden aften måtte Frankrigs præsident endda tage mod en lille irettesættelse af Tysklands kansler. Det tyske socialdemokrati SPD offentliggjorde nylig et debatoplæg, hvor man foreslår radikale ændringer af EUs magtstruktur. De tyske tanker har vakt megen irritation i Paris. Dels fordi de går stik imod franske forestillinger, dels fordi de i ét ryk har placeret Tyskland som den udfarende kraft i EU, mens Frankrig ikke kan finde sine egne ben i spørgsmålet om Europas udvikling. Præsident Jacques Chirac søgte at dæmpe det tyske udspils betydning, da han antydede, at det ikke gengav den tyske kanslers holdning, men (underforstået: kun) SPDs. Da blev kansler Gerhard Schröder nødt til at finde en grimasse, der ku' passe: Han måtte gøre sin franske vært opmærksom på, at »alt hvad der sker i SPD, sker i fuld forståelse med partiets formand«. Han hedder Gerhard Schröder. Schröder ønsker at styrke både EU-kommissionen og Europaparlamentet (her råder Tyskland over flere stemmer end Frankrig). Det skal ske på bekostning af EUs ministerråd (hvor de to lande stadig vejer lige meget trods det større tyske befolkningstal). Dybest set drejer den fransk-tyske strid sig om, hvor megen suverænitet de to lande er parat til yderligere at afgive til EU. Tyskland vil gå længst, idet man forestiller sig en føderation, der i påfaldende grad ligner den tyske forbundsstat. Frankrig er langt mere forbeholden, man taler i stedet om en »føderation af nationalstater«. Med andre ord: Der er grænser for, hvor megen magt man vil overlade til fællesskabet i Bruxelles. Misstemning Det europæiske topmøde i Nice i december afslørede så alvorlig en misstemning mellem Frankrig og Tyskland, at de to lande blev enige om at holde flere uformelle topmøder i et forsøg på at jævne vejen mod fremtiden. Sammenkomsten i Paris forleden er det tredje af disse 'gastronomiske' topmøder, hvor Chirac eskorteres af sin politiske modstander, premierminister Lionel Jospin.