85 nye tilfælde af hivsmitte om dagen i Botswana

Lyt til artiklen

Hver dag konstateres 85 nye tilfælde af hivsmitte i det afrikanske land Botswana, der er det land i verden, som er hårdest ramt af aids. Det skriver FN's udviklingsprogram, UNDP, i en ny rapport i dag. Flere end 300.000 mennesker er hivpositive ud af landets 1,5 millioner mennesker. Mellem 60 og 80.000 børn er blevet forældreløse på grund af sygdommen. »Botswanas bruttonationalprodukt, BMP, ventes at blive mellem 24 og 38 procent lavere år 2015, end hvis landet ikke var ramt af den dødelige sygdom«, hedder det i rapporten. Et ud af hvert ottende nyfødt barn fødes med hiv, men i nogle områder af landet fødes op mod halvdelen med hiv. Den gennemsnitlige levetid for indbyggere i Botswana er faldet til 49 år fra 65 år i 1998, fremgår det af rapporten. I et forsøg på at bremse epidemien har Botswanas regering vedtaget en omfattende indsats, der blandt andet indebærer fri medicin til alle patienter. UNDP advarer om, at det fulde omfang af epidemien i Botswana endnu ikke er klar. Mange i landet ved ikke, at de er hivpositive.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her