Den palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad tog sent i aftes ansvaret for den selvmordsbombe, der i går eftermiddags dræbte to mennesker og sårede 12 andre i den israelske kystby Hadera. Gruppen meddelte desuden, at de to dræbte var egne medlemmer. Bomben, der var en anbragt i en taxi, eksploderede nær en offentlig busstation og en fodboldbane fyldt med spillende drenge, men ingen af børnene var blandt de sårede. Militante muslimske grupper har optrappet deres angreb med selvmordsattentater imod mål i Israel og på Vestbredden og Gazastriben, siden det palæstinensiske oprør mod Israel tog fart i slutningen af september.
Jihad tager ansvar for selvmordbombe i Hadera
Lyt til artiklen