Jerusalem-borgmester kritiseres efter huskollaps

Lyt til artiklen

Borgmesteren i Jerusalem, Ehud Olmert, bliver udsat for voksende pres om at træde tilbage, efter at en sal, hvor der blev holdt bryllupsfest, styrtede sammen. Omkring 23 mennesker dræbt og 300 kvæstet. Foreløbig var ni mennesker søndag blevet anholdt som følge af, hvad der kaldes Israels værste civile katastrofe nogensinde. Syv af de anholdte er sigtet for uagtsomt manddrab. Der er tale om bl.a. ejeren af festsalen, ingeniøren, bygmesteren og opfinderen af byggemåden. Redningsfolk indstillede søndag eftersøgningen efter flere overlevende i ruinerne af huset, som kollapsede torsdag aften under en fest på tredje etage med 650 deltagende gæster. »Olmert bør gå af«, hedder det i Jerusalem-ugebladet Kol Hair. Bladet mener, at borgmester Ehud Olmert bør bære det øverste ansvar for katastrofen. »Adskillige erhvervsforetagender opererer i Jerusalem uden overvågning, og det gælder bl.a. Versailles-salen, og bystyret, herunder dets leder, regulerer ikke på en måde, der garanterer sikkerhed for de mennesker, der benytter faciliteterne«, udtaler to oppositionsmedlemmer fra byrådet i Jerusalem. Olmert er fra premierminister Ariel Sharons Likud-parti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her