Makedonien trues af opløsning

Politiken tirsdag: Den makedonske regering erklærede i går midlertidig våbenhvile, efter at den albanske oprørsbevægelse UCK havde truet med at føre konflikten ind i byerne og angribe hovedstaden Skopjes lufthavn og andre »legitime mål«, som UCK udtrykte det i en erklæring. Kamphandlingernes ophør kom, samtidig med at EUs udenrigsministre fordømte »terroristernes aktioner«, men samtidig opfordrede til gennemførelse af »nødvendige og påtrængende reformer«, som det udtryktes. »Hvis den makedonske regering ikke indleder reelle forhandlinger med UCK, så vil kampene genoptages«, sagde Kastriot Hajirexha til Politiken. Han er læge og albansk parlamentsmedlem for det lille parti NDP, der politisk står UCK nær. »Alt afhænger nu af regeringens udspil. Vi har et godt potentiale for at videreføre kampene og udvide dem om nødvendigt. Hvis de ikke vil forhandle, så bliver de nødt til at kæmpe«, sagde Hajirexha. Situationen var i går formiddags ved at komme helt ud af kontrol i Makedonien. UCK har overtaget kontrollen med den lille by Aracinovo, der ligger kun 10 km uden for hovedstaden Skopje. Oprørsbevægelsen menes at have mellem 800 og 1.000 bevæbnede mænd inde i byen, der ligger tæt på både lufthavnen og landets store olieraffinaderi. UCK kontrollerer bjergområderne nord for Skopje, hvorfra de har lukket for vandforsyningen til byen Kumanovo med omkring 80.000 indbyggere. Byen har været uden rindende vand i otte dage og får nu nødforsyninger af drikkevand, som NATO kører ind. Makedonerne har gjort gengæld ved at lukke for vandet til Tetovo, hvis 60.000 indbyggere næsten udelukkende er etniske albanere. »Situationen i Skopje er spændt. Topfolk i regeringen har evakueret deres familier enten til udlandet eller til mere sikre steder i det sydlige Makedonien«, fortæller en hjælpearbejder i byen. Flygtninge i tusindvis Lufthavnen i Skopje blev i går lukket af sikkerhedsmæssige grunde, mens grænsestationerne til Serbien og Kosova fortsat er åbne. FNs flygtningeorganisation UNHCR meddelte i går, at der over weekenden er kommet 12.000 nye flygtninge til Kosova, de fleste fra Aracinovo. Det samlede flygtningetal er nu oppe på godt 33.000. Næsten alle er blevet indkvarteret privat hos hjælpsomme kosovaalbanere, oplyser UNHCR. Situationen er nu den, at UCK har fastholdt kontrollen med det meste af bjergområdet langs grænsen til Kosova og det sydlige Serbien. Samtidig har partisanerne en fremskudt position i Aracinovo, der af den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica betegnes som et centrum for smugleri. Her produceres en del forfalskede mærkevarer - billige kopier af modetøj - som der er et stort marked for på Balkan. Regeringens officielle begrundelse for at gå med til våbenhvilen efter fortsatte beskydninger af landsbyer uden for Kumanovo indtil ved middagstid i går er »den humanitære katastrofe, der truer«, som en talsmand for regeringen, Nikola Dimitrov, udtrykte det. Dæmning truet Hvis ikke UCK igen åbner for vandforsyningen til Kumanovo, der kommer fra en opdæmmet bjergsø, er der risiko for, at dæmningen bryder sammen og oversvømmer hele den dal, hvor byen ligger, oplyser en kilde i byen. Samtidig er mange bjergbyer uden forsyninger af mad, medicin og vand. Han fortalte videre, at der er tegn på, at serberne blander sig i konflikten. Han har set to serbiske MiG-jagere overflyve byen flere gange og set militære panservogne, der havde serbiske flag påmalet. Lejesoldater i byen Albanske kilder tilføjer, at der er observeret lejesoldater fra både Ukraine, Rumænien og Serbien i byen. De fortæller åbent på byens cafeer, at de får op til 500 D-mark (knap 2.000 kr.) om dagen for deres indsats. I flere uger har EUs mægler Javier Solana forsøgt at få konflikten nedtrappet og få gennemført de politiske reformer, som albanerne kræver. Men UCK forlanger, at der forhandles direkte med dem. De stoler ikke på de albanske repræsentanter, der sidder i den nationale samlingsregering. Samtidig opererer USA i landet på en måde, der vækker bekymring i både EU og blandt flere NATO-repræsentanter, som Politiken har talt med. Den private organisation Military Professionals Resources Inc., MPRI, der består af pensionerede amerikanske officerer, hjælper direkte det makedonske forsvar med et moderniseringsprogram, der er betalt af Pentagon. Programmet er beskrevet på organisationens hjemmeside, www.mpri.com. Ymer Ymeri, leder af det albanske Parti for Demokratisk Velfærd, sagde i går i et tv-interview, at en egentlig borgerkrig truer, hvis ikke kamphandlingerne ophører øjeblikkeligt. Han frygtede, sagde han, at det makedonske regeringsparti VMRO-DPMNE bevidst arbejder på en deling af landet.