Klimaet skiller USA og EU

Politiken fredag: Selvom titusinder af demonstranter, EUs statschefer og EU-kommissionens formand, Romano Prodi tilsammen protesterede, lokkede, truede og argumenterede, så lod USAs præsident George W. Bush sig ikke rokke, da han i går skabte kaos i Sveriges næststørste by, Göteborg. Ligesom afspærringer og demonstrationer over hele byen skabte kilometerlange bilkøer for Göteborgs indbyggere, kørte statslederne fast i deres forsøg på at få den amerikanske præsident til at underskrive FNs klimaaftale, Kyoto-aftalen. Formålet med aftalen, der blev indgået i 1997 i Japan, er at begrænse den globale opvarmning ved, at landene forpligter sig til at begrænse udslippet af drivhusgasser. Den svenske statsminister Göran Persson, der er formand for EU indtil 1. juli, fastslog efter sit møde med George W. Bush, at USA ikke ville være med, men at man var enige om at være uenige. »EU fastholder, at vi vil ratificere Kyotoaftalen; USA vil ikke. Men vi er enige om, at den globale opvarmning er en global trussel, og at vi må samarbejde så meget som muligt for at løse det«, siger Göran Persson. Amerikanerne udleder en fjerdedel af alle klodens drivhusgasser og tegner sig også for den største udledning per indbygger, men alligevel fastholder den amerikanske præsident sin modstand mod Kyotoaftalen, som han kalder urealistisk og ubalanceret. Han er blandt andet utilfreds med, at udviklingslandene ikke forpligtes til at skære ned i deres udledning af drivhusgasser. »Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde, og vi vil samarbejde om at reducere udledningen af drivhusgasser«, siger George W. Bush. Det var dog småt med konkrete bud på, hvordan de to parter skal samarbejde, men de forpligter sig til at udvise globalt lederskab i klimaspørgsmålet, og George W. Bush vil desuden støtte yderligere forskning på området. Samtidig lovede den amerikanske præsident, at USA vil deltage i næste måneds klimatopmøde i Bonn, der skal følge op på Kyotoaftalen. Det vigtigste problem EUs udenrigskommissær, Chris Patten, var kritisk over for amerikanernes manglende lyst til at forpligte sig, og han betegner den globale opvarmning som »det måske vigtigste problem i vor tid«. »Jeg kan forstå, at USA er indstillet på handling, men ikke på den slags handling, som er nødvendigt for at løse problemerne. Ingen skal være i tvivl om, at EUs medlemslande vil gøre alt, hvad der er muligt, for at næste måneds klimamøde i Bonn bliver en succes, og at alle vil gå videre derefter og ratificere aftalen«, siger Chris Patten. WWF Verdensnaturfonden er da også tilfreds med resultatet af topmødet. USAs modstand har nemlig rykket EU-landene tættere sammen i deres bestræbelser på at opfylde Kyotoaftalen. »Det var det bedste vi kunne opnå, at EU forpligter sig til at gå videre med Kyoto-aftalen, og topmødet har øget chancen for, at den massive opbakning i Europa vil lægge pres på USA for at gøre noget for at begrænse deres udslip af drivhusgasser«, siger WWFs talsmand i klimaspørgsmål, Andrew Kerr. Kyotoaftalen var dog kun et af punkterne på den lange dagsorden, hvor statslederne nåede rundt om så forskellige emner som hiv/aids, Balkan-konflikten, Mellemøsten og Sydkorea. Samtidig understregede både George W. Bush og Göran Persson, at både EU og USA vil arbejde for en ny runde forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen, WTO. I en fælles erklæring understreger de, at runden både skal tage højde for udviklingslandenes behov og for en bæredygtig udvikling.