Der var i dag protestaktioner i Hamburg mod det svenske politis brutalitet ved EU-topmødet i Göteborg. Foran det svenske generalkonsulat i Hamburg demonstrerede over en halv snes medlemmer af Socialistisk Alternativ (SAV) og "Widerstand International" mod "politivold" i Sverige. Under demonstrationen, der forløb fredeligt, blev der uddelt løbesedler, som klagede over, at demonstranter var blevet "chikaneret, anholdt og pryglet" forud for den tragiske nedskydning af en EU-modstander. Demonstranterne, der var omgivet af et stort opbud af politi«, sagde, at EU-regeringerne og de europæiske medier forsøgte at give demonstranterne skylden for de voldelige sammenstød, men at dette ikke er i overensstemmelse med sandheden. »To busser med demonstranter fra vores organisationer blev stoppet og tilbageholdt på en kaserne i ni timer og derefter tvunget til at vende om«, hed det på løbesedlerne.
Demonstrationer mod svensk politivold i Tyskland
Lyt til artiklen