USA's præsident, George W. Bush, ventes at besøge de omkring 6000 amerikanske soldater, der befinder sig i Kosova, i slutningen af juli. Under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år sagde Bush, at han, hvis han blev valgt som præsident, ville trække soldater ud af Balkan. Men senest i sidste uge forsikrede han om, at USA ikke ensidigt nedskærer sine styrker. Bush tilføjede dog, at han stadig er ivrig efter, at få de amerikanske soldater hjem til USA. »Vi gik ind i Balkan sammen, og vi vil trække os ud sammen. Vores mål er, at denne dag kommer hurtigst muligt«, sagde Bush under sit besøg i Warszawa.
Bush ventes til Kosova i juli
Lyt til artiklen