Få uroligheder under albansk valg

Lyt til artiklen

Parlamentsvalget i Albanien søndag forløb roligt bortset fra enkelte voldsepisoder, fremgår det af forskellige meldinger. Valget ventes at blive en duel mellem de regerende socialister (PS) og Det Demokratiske Parti (PD) fra oppositionen. To skudt To mennesker blev skudt og såret på et valgsted i udkanten af hovedstaden Tirana, siger valgkommissionens formand, Ramazan Shulku. En vælger og en valgtilforordnet blev såret. Episoden skete efter sammenstød mellem tilhængere af henholdsvis regering og opposition. Valghandlingen blev også forstyrret, da bevæbnede mænd trængte ind på et valgsted og satte ild til valgmateriale i den nordlige by Shllak, hvor oppositionen står stærkt. »Det generelle billede er, at valget er forløbet fredeligt. De problemer, der har været med vælgerregistreringer, er blevet løst i meget høj grad«, siger Albanien-eksperten Tue Magnussen i telefonen fra Tirana. Tue Magnussen bygger sin vurdering på besøg på 38 valgsteder i hovedstaden og den centrale del af Albanien samt meldinger fra en albansk menneskerettighedsorganisation, som han har været i selskab med. Midt på eftermiddagen var kun 35 pct. af de 2,5 millioner vælgere dukket op for at stemme, oplyser valgkommissionen. Mange ville tilsyneladende hellere nyde det strålende solskinsvejr. Vælgerne skulle vælge mellem 1114 kandidater fra 38 partier, som kæmper om 140 pladser i parlamentet. Den socialistiske leder, Ilir Meta, som også er premierminister, afgav sin stemme i udkanten af Tirana. »Denne dag markerer det nye europæiske Albanien«, sagde Meta. Beskyldninger om fusk Foruden voldsepisoder blev valget også præget af beskyldninger om fusk, som kom fra oppositionslederen Sali Berisha. Berisha opfordrede albanerne til at »skaffe sig af med det mest korrupte regime, den organiserede kriminalitets og ulovlighederens regime«. »De vil sabotere valget«, sagde Berisha om socialisterne. Tue Magnussen oplyser, at der er en udbredt forventning om, at Metas regering vil fortsætte, men med et klart svækket mandat i forhold til valget i 1997.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her