Den engelske by Liverpool vil navngive sin lufthavn efter det berømte bysbarn, det tidligere Beatles-medlem John Lennon. Den afdøde musikers kone, Yoko Ono, vil deltage i navngivningsceremonien mandag, oplyser lufthavnschef Robert Hough. »Over hele verden er John Lennon synonym med Liverpool. Han er en integreret del af Merseyside-områdets kulturelle arv, og det ny navn placerer lufthavnen solidt på verdenskortet«, siger lufthavnschefen. Liverpool Airports nye navn bliver Liverpool John Lennon Airport, og lufthavnens nye slogan bliver: "Above us only sky" (Over os kun himmel) - en sætning hentet fra Lennon populære sang "Imagine". Lennon blev i 1980 skudt og dræbt uden for sin lejlighed i New York. Yoko Ono bor stadig i lejligheden.
Liverpool opkalder lufthavn efter John Lennon
Lyt til artiklen