Uændret olie-for-mad-aftale med Irak

Lyt til artiklen

FNs Sikkerhedsråd nåede mandag til enighed om at lade sanktionerne mod Irak fortsætte uændret i de næste fem eller seks måneder, mens diskussionerne fortsætter. Det oplyste Kinas FN-ambassadør, Wang Yingfan, forud for udløbet tirsdag af de nuværende sanktioner. Beslutningen indebærer, at Irak må sælge en vis mængde olie mod til gengæld at bruge indtægten til mad og medicin. Denne olie for mad-aftale er med årene blevet stadig mere omstridt, og USA og Storbritannien har foreslået en ny ordning i forsøget på at standse den udbredte smugling til Irak, der årligt beløber sig til en mia. dollar (ca. 8,7 mia. kr.). Ifølge det amerikansk-britiske forslag, som Rusland har modsat sig, skal Irak have mulighed for at importere flere varer af civil art, mens der til gengæld skal strammes op på importen af materiel, der kan bruges i våben. Dermed udskyder Sikkerhedsrådet det interne slagsmål om sanktionerne, der blev indført i forbindelse med krigen i Den Persiske Golf i 1991.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her