Russisk advarsel om giftkatastrofe

Lyt til artiklen

Russiske videnskabsmænd advarer om, at en miljømæssig katastrofe truer havet omkring Bornholm og Sverige. Russerne har i tre uger undersøgt et område i Østersøen nær Bornholm, hvor der efter Anden Verdenskrig fandt dumpninger af tonsvis af gift- og nervegasser sted. Undersøgelsesholdet fandt frem til tre sunkne skibe fyldt med krigsgasser, oplyser det russiske nyhedsbureau Itar-Tass. »Det har bekræftet det værste scenario omkring massedumpningen af krigsgasserne i området omkring Bornholm«, fortæller ekspeditionslederen Vadim Paka til nyhedsbureauet. »Der er behov for en nærmere undersøgelse af skibene, fordi indholdet, der har ligget i havet i mere end et halvt århundrede, er rustet og dermed farligt«, advarer Paka. De russiske eksperter er overbevist om, at der er fare for, at de sunkne skibe vil kollapse og dermed forårsage en altødelæggende kemisk forurening. Et af de skrøbelige skibe på havbunden var dækket af fiskenet, og det får Vadim Paka til at løfte en advarende finger. »Vi vil anbefale, at den danske regering forbyder al fiskeri i dette område«, siger han. Det er ikke nyt, at Østersøen rummer tonsvis af giftgasgranater. I 1992 kunne det svenske nyhedsbureau TT med østeuropæiske kilder således afsløre, at den samlede mængde er omkring 300.000 ton.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her