Putin er Bush' trumfkort

Politiken tirsdag: Europas skepsis over for et amerikansk missilskjold vil forsvinde, hvis det ikke forværrer Vestens forhold til Rusland. Kongressen i Washington vil ligeledes åbne for pengepungen, hvis et missilskjold ikke fører til et nyt våbenkapløb. Sådan tænker man i Det Hvide Hus, og derfor er Ruslands præsident, Vladimir Putin, den amerikanske præsident George W. Bush' trumfkort. Clintons modsætning Da Bush og Det Republikanske Parti overtog regeringsmagten i januar, var man skeptisk over for russerne og direkte modstandere af Bill Clintons personlige diplomati, når det gjaldt ledelsen i Kreml. Præsident Bush blev ved med at udskyde sit første møde med sin russiske kollega. En spionskandale med udviste diplomater fra begge sider gjorde ikke forholdet bedre. Amerikanerne beskyldte også Moskva for at sælge våben til såkaldte slyngelstater. Nu er holdningen imidlertid helt anderledes. Bush beskriver Putin som sin ven og en mand, han kan indgå aftaler med. Også når det gælder det omdiskuterede raketforsvar, der skal beskytte USA mod angreb fra 'slyngelstater' som Nordkorea og Libyen. Ny holdning Under G8-topmødet i sidste uge lovede Bush ikke alene at konsultere Putin om missilskjoldet og en reduktion af atomvåbenarsenalet, men gav også udtryk for, at de to kan nå frem til en aftale, hvis de to ting kædes sammen. I en nyhedsanalyse skriver avisen New York Times, at der er to årsager til den ændrede holdning i Det Hvide Hus og entusiasmen for Putin: USAs europæiske allierede er langtfra overbeviste om missilskjoldets velsignelser, og at der er en øjeblikkelig trussel fra de såkaldte slyngelstater. De tvivler også på, at den nødvendige teknologi er til stede. Det Hvide Hus mener imidlertid, at Europa er parat til at sluge missilskjoldet, hvis Moskva accepterer det, og Vestens forhold til Rusland ikke ødelægges. Lovgiverne i Kongressen i Washington kontrollerer finansloven, og hvis de skal yde de nødvendige bevillinger til missilskjoldet, må de overbevises om, at det amerikansk-russiske forhold bevares, og at man ikke risikere en ny kold krig. Russerne har for længst indset, at deres bedste strategi er at fremstå som moderate i forhold til Bush. Det vil gøre sig godt i Europa. Desuden kan det være en måde at begrænse missilprogrammet på og teste, hvor langt Bush vil gå, når det gælder nedrustning. Noget for noget Spørgsmålet er, om de to sider er villige til at give de nødvendige indrømmelser. Især russerne har brug for nedskæringer i atomarsenalet, men det er ikke sikkert, at Washington vil gå lige så langt som Moskva. USA vil hele tiden true med at opgive Den Antiballistiske Missiltraktat (ABM) fra 1972, hvis russerne ikke makker ret med hensyn til missilskjoldet. Rusland derimod satser på, at Bush ikke tør droppe ABM på grund af det politiske bagslag i Europa og Kongressen.