Kuk i Cyperns kriminalforsorg

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: Marios Angelodimou fra Cypern, som føler sig som kvinde og gerne vil kaldes Alexia, kan holde sommer på fri fod på trods af en dom for bedrageri. Det lokale fængselsvæsen kunne ikke finde ud af, om hun skal afsone i kvindeafdelingen eller mandeafdelingen. Den 35-årige Alexia er på papiret en mand, men klæder sig som en kvinde og føler sig som kvinde. Mens myndighederne tænkte sig om, blev Alexia indkvarteret i fængslets fællessal, men myndighederne endte med at løslade hende, skriver nyhedsbureauet Reuter. Hvis hun træder ved siden af igen, bliver hun sat ind til afsoning, fastslog statsadvokat Alecos Markides, uden dog at gå i detaljer om hvor. Så nemt ville hun ikke være sluppet herhjemme, konkluderer både Direktoratet for Kriminalforsorgen og Anstalten ved Herstedvester, der har haft flere indsatte som Alexia. »Vi går frem efter cpr-nummeret. Ender det på et lige tal, har vi at gøre med en kvinde, og er det ulige, er det en mand, der skal afsone«, siger Eva Worm, der er souschef i Kriminalforsorgens klientkontor. Og så er det lige meget, om den indsatte føler sig fejlanbragt? »Er der særlige forhold, som gør sig gældende, anlægger vi en konkret vurdering af tilfældet«, siger hun.

Den vurdering kan jo gå hen og blive meget konkret?
»Jamen, jeg kan ikke komme det nærmere. Vi kunne også overveje afsoning i et arresthus, hvor der ikke er så meget fællesskab med andre indsatte som i et fængsel«, siger hun. Hvad nu hvis vi taler om en mand, der tidligere var kvinde, men har fået en kønsskifteoperation og opfatter sig som mand, men genetisk er kvinde? »Så vil papirerne vel vise, at hun er en mand. Jeg aner det ikke«, tilstår Eva Worm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her