Krav om ekstra penge til Jugoslavien

Politiken mandag: Socialdemokratiet og SF mener nu, at Danmark alvorligt bør overveje at følge Tysklands eksempel og sende yderligere millioner til genopbygning og reformer i Jugoslavien. Efter kritik fra de jugoslaviske reformpolitikere har den tyske udviklingsminister netop besluttet at bevilge et nyt lån på 380 millioner kroner. Omregnes den tyske ekstrabevilling per indbygger til danske forhold, vil det betyde en udskrivning på 22 til 23 millioner kroner, og det eksempel bør Danmark følge op på, mener SFs formand Holger K. Nielsen. »Jeg opfatter Zoran Djindjic' (jugoslavisk ministerpræsident, red.) udtalelser som desperation. De er i en meget, meget vanskelig situation, og derfor er det fuldstændig altafgørende at støtte de demokratiske kræfter. Derfor er det en uhyre relevant diskussion at følge Tysklands eksempel«, siger Holger K. Nielsen. Socialdemokratiets medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Henning Gjellerod, deler denne opfattelse: »Men det er afgørende, at det sker i sammenhæng med den øvrige internationale bistand«, siger han. Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) er imidlertid ikke indstillet på at gå med på den galej. I hvert fald ikke når det gælder hendes eget ministerområde, hvor der netop er vedtaget en strategi, der sigter på at støtte verdens allerfattigste lande. »Det er Jugoslavien ikke. Jeg har ikke tænkt mig at tage flere penge fra udviklingsbistanden til Jugoslavien, end der allerede er gjort. Men det betyder ikke, at der på andre budgetter kan komme flere penge, men det skal du ikke spørge mig om«, siger Anita Bay Bundegaard. Foreløbig optræder Danmark dog slet ikke på det jugoslaviske hjælpeprograms officielle donorliste over lande, der har stillet et kontant beløb til rådighed. Det er i modstrid med det tilsagn om fire gange 60 millioner kroner fordelt på de næste fire år, som den danske regering gav tilsagn om på den internationale donorkonference for præcis en måned siden, og det har Anita Bay Bundegaard uhyre svært ved at forstå: »På donorkonferencen tilkendegav vi meget klart, at vi ville bidrage, og det fremgår meget klart på hjemmesiden, hvad Danmark har sagt på donorkonferencen. Så det er uforståeligt, at vi ikke står der, og det ændrer ikke ved, at vi kommer med det bidrag, vi har givet tilsagn om«, siger Anita Bay Bundegaard. Da Politiken midt i sidste uge var i kontakt med Rory O'Sullivan, der koordinerer hjælpeprogrammet for Jugoslavien for Verdensbanken, udtrykte han forundring over, at der ikke var kommet noget konkret fra Danmark, som han beskriver som en pålidelig betaler. Ifølge Anita Bay Bundegaard kontaktede Udenrigsministeriet Verdensbanken i torsdags, og forsikrede om, at pengene ville blive bevilget. Men i går eftermiddag figurerede Danmark stadig ikke på den officielle donorliste, og det får udviklingsministeren til at kritisere Verdensbanken. »Jeg forstår det ikke, for der er aldrig problemer med Danmark. Hvis Verdensbanken har undret sig, så burde Verdensbanken have løftet røret«, siger Anita Bay Bundegaard. De danske penge til hjælpeprogrammet, der i går udgør 60 milliarder kroner, bliver først endeligt udløst, når Folketingets Finansudvalg har godkendt beløbene, der er fordelt fra flere forskellige danske puljer og programmer. Holger K. Nielsen er ikke tilfreds med ministerens forklaringer, og ønsker en samlet redegørelse fra regeringen for den danske Balkan- hjælp.