Forhandlingerne i Ohrid genoptaget

Lyt til artiklen

Makedonske og etnisk albanske ledere mødtes i dag til en syvende dag af forhandlinger i Ohrid i det sydvestlige Makedonien. Parterne menes "centimeter" fra at nå til enighed om de centrale spørgsmål i den strid, der har truet med at antænde en regulær borgerkrig i Makedonien. En rådgiver for James Pardew, den særlige amerikanske udsending, siger, at forhandlerne i løbet af dagens møde vil søge at slå bro over uenigheden om sammensætningen af lokale politistyrker i områder, der bebos af landets etnisk albanske mindretal. Det er dette spørgsmål, der endnu står i vejen for en aftale, der kan gøre en ende på den seks måneder lange opstand blandt etnisk albanske oprørere. Dagens forhandlinger, der startede klokken 09.30 lokal tid, involverer to makedonske partier og to partier, der repræsenterer de etniske albanere. Mæglere ved forhandlingerne er Pardew og den særlige EU-udsending Francois Leotard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her