Jesse Jackson er tilbage i rampelyset

Politiken mandag: For otte måneder siden skrev de amerikanske aviser borgerretsforkæmperen Jesse Jacksons politiske nekrolog. Jackson blev taget med bukserne nede, da medierne afslørede, at han var blevet far til et barn uden for ægteskab. Det er ikke længere nogen dødssynd for de fleste, men for Jackson var det intet mindre end en politisk katastrofe. Hans kritikere sagde, at han langt om længe havde vist sig som den hykler, de hele tiden har vidst, at han er. I årevis har Jackson prædiket for USAs sorte, at ægteskabet og et godt familieliv er det vigtigste. Han forsonede også Hillary og Bill Clinton, da deres ægteskab var i stormvejr under Monica Lewinsky-skandalen. Derfor kom det som et granatnedslag for Jackson, da de rygter om hans utroskab og affærer, som har cirkuleret i årevis, viste sig ikke blot at være ondsindet sladder. Vendepunktet Alligevel har Jackson haft et godt år, eller rettere han havde »et godt år i forrige uge«, som avisen USA Todays klummeskriver DeWayne Wickham skrev: Han skabte ikke jorden på syv dage, men i løbet af en uge udrettede han mere, end de fleste borgerretsforkæmpere og politikere når på et år: Han reddede Martin Luther King III fra at blive styrtet som formand for sin berømte fars borgerretsorganisation, Southern Christian Leadership Conference. Under stor mediebevågenhed indledte han en ny aids-kampagne. Og han overtalte bilfirmaet Toyota til at bruge 65 millioner kroner på at få flere sorte medarbejdere og underleverandører. For den tidligere præsidentkandidat var det et vendepunkt, og baptistprædikanten beviste, at han stadig er en af USAs mest indflydelsesrige mænd. Præsteembedet Efter afsløringen af, at Jackson havde fået et barn med en tidligere ansat i sin Rainbow/PUSH Coalition, spåede mange, at han var færdig. Men i stedet for at lade sig begrave i den slags snak, satte Jackson sig ned med sin familie i tre dage og talte tingene igennem Så var Jackson på arbejde igen. Hans hurtige tilbagevenden til det, han kalder »mit offentlige præsteembede«, mødte voldsom kritik. Derefter begyndte han da også at holde lav profil rent mediemæssigt. Kritikerne sagde, at han var vendt så hurtigt tilbage til rampelyset af frygt for, at en anden ambitiøs sort politiker ville overtage hans rolle som USAs mest fremtrædende borgerretsforkæmper, mens han var fraværende. Det er ikke sket. Jacksons utroskab har skuffet mange af hans tilhængere, men kun ganske få har vendt ham ryggen. Næsten fire årtier på barrikaderne for borgerretsbevægelsen har gjort ham fortjent til deres tilgivelse. Begavet taktik Den snu politikerprædikant fulgte en begavet taktik efter afsløringen. Han begravede sig i aktivistarbejde uden for mediernes rampelys, men inden for synsvidde af de sorte græsrødder, som er hans base. Succesen tillod ham altså at vende tilbage og kræve sin nationale lederstilling tilbage efter otte måneder. Affæren har især afsløret en ting: Jackson skal man fortsat regne med i amerikansk politik, og der er ikke nogen oplagt afløser i det sorte samfund til at gøre ham rangen stridig.