Læge dømt til døden for blasfemi

Politiken fredag: En pakistansk læge er blevet dømt til døden for blasfemi, efter at en gruppe studerende havde klaget over hans undervisning til en fundamentalistisk muslimsk organisation. Den 46-årige Younus Shaikh blev i lørdags dømt ved et lukket retsmøde i Rawalpindi. Ud over dødsstraffen blev lægen dømt til at betale en bøde på omkring 12.000 kroner. Han vil anke kendelsen, men må forblive i fængsel, mens appelsagen behandles. Flere hundrede mennesker er blevet dømt til døden for blasfemi i Pakistan, men hidtil er ingen af dem blevet henrettet. Younus Shaikh underviste og praktiserede i Storbritannien og Irland, inden han blev tilknyttet en privat homøopatisk klinik i Islamabad. Barberede ikke armhuler De studerende klagede over, at Younus Shaikh under en forelæsning i oktober sidste år skulle have sagt, at profeten Muhamed ikke var muslim, før han i en alder af 40 år modtog sit første budskab fra Gud. Indtil da barberede profeten ikke sine armhuler, ligesom hans forældre ikke var muslimer, sagde lægen ifølge de opbragte studerende. 11 af dem klagede til en gruppe gejstlige, der fungerer som selvbestaltede vogtere over en fundamentalistisk udlægning af sunni-islam. Gruppen har tidligere anmeldt en lang række religiøse mindretal for blasfemi. Shaikh blev også anmeldt og straks anholdt, selv om han fastholdt, at de studerende havde misforstået hans bemærkninger. Menneskerettighedsgrupper har længe kritiseret Pakistans blasfemilov, fordi den er så vagt defineret, at den i mange tilfælde er blevet misbrugt til at forfølge mindretal, især kristne. Dødsstraf obligatorisk Loven, der blev indført i 1986 under den muslimske høg general Zia-ul Haq, definerer blasfemi som alt, »der ved beskyldning, antydning eller insinuation direkte eller indirekte« tilsmudser profetens navn. I 1992 gjorde daværende premierminister Nawaz Sharif dødsstraf obligatorisk for blasfemidømte i et forsøg på at tækkes landets religiøse højrefløj. De anklagede bliver ofte anholdt udelukkende på grundlag af anmelderens påstand, og der ligger ofte økonomiske eller familiemæssige stridigheder bag sagerne.