Fire bomber eksploderede til morgen i Jerusalem, oplyste israelsk politi. Fem personer kom lettere til skade. Tre af sprængningerne fandt sted i det nordlige Jerusalem, hvor mindst en person blev såret, da en bil eksploderede. Tidligere var en bombe blevet placeret nær en boligblok, mens en tredje eksploderede under en lastbil. Omtrent samtidig blev to personer såret i den omstridte jødiske bosættelse Gilo. Bomben var også her placeret på en lastbil. Gilo ligger i et arabisk kvarter af Jerusalem og har været scene for alvorlige skyderier mellem palæstinensere og israelske soldater siden starten på opstanden for 10 måneder siden.
Fem såret af fire bilbomber i Jerusalem
Lyt til artiklen