Det norske containerskib "Tampa" blev mandag eftermiddag tømt for flygtninge efter mere end en uges strid om, hvor de omkring 435 asylansøgere skal placeres. Det var det australske flådefartøj "HMAS Manoora", der hentede de uvelkomne bådflygtninge ved "Tampa" få sømil fra Christmas Island. I to lokale husbåde, der hver kunne rumme 30 personer og en lille besætning, blev de mange flygtninge i løbet af knap tre timer fragtet fra det norske til det australske skib. Ifølge øens havnemester, Don O'Donnel, forløb overførslen uden problemer, og bådflygtningene er nu på vej til Papua Ny Guinea, hvor de vil få deres asylansøgninger behandlet. Rejsen til Papua Ny Guineas hovedstad Port Moresby forventes at tage mellem seks og ti dage. Mod New Zealand og Nauru Fra Papua Ny Guinea vil de blive fordelt til New Zealand, som tager imod 150 flygtninge og den lille stillehavsø Nauru, som har lovet at tage imod de sidste 284. Det kan muligvis komme på tale at fordele de asylansøgere, som opnår flygtningesstatus i Nauru, til andre lande, heriblandt Australien som hidtil har nægtet flygtningene at sætte så meget som en fod på australsk jord. Australien, der bruger 13 mio. kroner om dagen på deres militære indsats i forbindelse med flygtningene, betaler alle Naurus udgifter til indlogering af flygtningene og behandling af deres asylansøgninger. Men Naurus præsident, Rene Harris, afviser, at det lille land med 12.000 indbyggere tager imod flygtningene for at tjene penge. »Vi gør det udelukkende af humanitære årsager. Vi får intet ud af det«, sagde han mandag til en australsk radiokanal. "Tampa" som sidste søndag samlede flygtningene op fra en synkende indonesisk færge, fortsatte mandag sin tur mod Singapore, hvor det norske fragtskib forventes at ankomme i løbet af tre dage. Ifølge nyhedsbureauet NTB blev udsigten til en løsning på den langtrukne strid om de uvelkomne flygtninge modtaget med jubel og lettelse af "Tampa"s norske besætning. Det oplyser "Tampa"s ejer, rederiet Wilhelm Wilhelmsen. Siden de 434 afghanske, srilankanske og pakistanske flygtninge og fire indonesiske besætningsmedlemmer blev reddet, har både Indonesien, Australien og Norge afvist at tage imod dem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























