Concorde-flyet kom i dag atter på vingerne efter ulykken i juli sidste år, da et fly af denne type fra Air France fløj over Atlanten. De 86 passagerer var alle Air France-ansatte, og hertil kommer seks besætningsmedlemmer. De franske og britiske luftfartsmyndigheder fratog Concorde flyvetilladelsen efter ulykken nær Roissy-lufthavnen den 25. juli i fjor. Alle 113 ombordværende blev dræbt. British Airways planlægger at genoptage ruteflyvningen med Concorde i oktober, mens Air France venter til november.
Concorde atter på vingerne
Lyt til artiklen