Politiken fredag: En af Sydafrikas bedst kendte bøsser og to biskopper langede i går i fællesskab ud efter landets præsident Thabo Mbeki og hans forsøg på at benægte omfanget af landets aids-katastrofe. På et historisk møde i Cape Town forlangte biskopper fra den anglikanske og katolske kirke, landets største fagforbund OSATU og aids-aktivistgruppen TAC, at regeringen erklærer aids en national katastrofe og sørger for billigere medicin. TAC var repræsenteret af formanden Zackie Achmat, der er erklæret homoseksuel og hiv-positiv. Den katolske kirke gjorde sig for nylig bemærket ved fortsat ikke at ville anbefale kondomer i kampen mod aids. Sammen i vreden Men de to yderpoler har fundet hinanden i vreden over, at præsident Thabo Mbeki for nylig nedspillede aids-katastrofen ved at henvise til fem år gamle statistikker over dødsfald. Nye tal fra Sydafrikas medicinske forskningsråd blev lækket i weekenden og viser, at en tredjedel af alle dødsfald nu skyldes aids. »Jeg fatter ikke, hvorfor regeringen stadig benægter. Præsidenten er en intelligent mand, der ved, hvor mange der dør af aids«, sagde den anglikanske ærkebiskop Njongonkulu Ndungane i et interview med Politiken. »Hans fornægtelser kan skyldes økonomien. Men det forstår vi ikke. Regeringen var hurtig til at bruge 50 milliarder rand (samme beløb i kroner, red.) af skatteydernes penge på at købe våben til at bekæmpe fjender, vi ikke ser ved vores grænser. Samtidig har vi med aids-epidemien en reel fjende inden for grænserne«, sagde Ndungane. Omvurdering Det medicinske forskningsråds nye rapport vil trække tæppet væk under præsident Thabo Mbekis argumentation for to uger siden. Mbeki bad landets sundhedsminister Manto Tshabalala-Msimang revurdere prioriteringen af landets sundhedsudgifter, fordi kun 2,2 procent af alle dødsfald - ifølge tal fra 1995 - skyldtes aids. Det reelle tal er nu 33,8 procent, hvilket gør aids til den førende dødsårsag i Sydafrika. Rapporten er færdig, men vil først blive offentliggjort senere på året. I mellemtiden skal den diskuteres med regeringen og de berørte ministerier, sagde forskningsrådets præsident Malegapuru Makgoba i går. Han forekom dog ikke synderligt bekymret over, at rapporten allerede nu lækkede til offentligheden. Det betegnede han som en nødvendig del af demokratiet. »Dette land bliver nødt til forpligte sig til en aids-politik og en handlingsplan«, sagde Makgoba. Ærkebiskop Ndungane forlanger rapporten frigivet nu: »Folk har ret til at kende realiteterne om vores situation, så alle kan deltage i diskussionen. Det her problem er alt for stort til kun at blive behandlet af en enkelt gren af samfundssystemet«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























