Efter et døgn med til tider silende regn var situationen i ruinerne af World Trade Center tidligt fredag dansk tid så trøstesløs, at de fleste venter en snarlig officiel opgivelse af ethvert håb om at finde overlevende. Antallet af savnede er steget til 6333. Ikke siden forrige onsdag er nogen blevet hevet levende ud af ruinerne, og borgmester Rudolph Giuliani, som under redningsarbejdet har opnået enorm popularitet for sit engagement, har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på de ringe chancer for at finde flere i live. Alle venter derfor snart en erklæring om, at arbejdet går fra redningsfase til oprydningsfase. Ground Hero Området, hvor de to skyskrabere engang stod, blev i begyndelsen kaldt Ground Zero, fordi ødelæggelserne minder om en atomsprængning. En katolsk biskop omdøbte senere stedet til Ground Hero til ære for de omkomne og de redningsfolk, der siden terrorangrebet forrige tirsdag har ledt efter overlevende. Fredag kunne navnet passende være Ground Pløre. Redningsfolk udstyret med alt fra kraner, gummigeder, sporhunde, fjernstyrede robotter og computersimulatorer rodede møjsommeligt videre, nu med nedsat tempo på grund af de fedtede og farlige forhold. Ruinhoben hæver sig måske ti etager op i luften, og syv etager ned i jorden. Måske. Den undergrundsbane, som løb under World Trade Center, har været oversvømmet og lukket siden katastrofen, og der er fare for, at vand fra Hudson-floden trænger ind i ruinområdet. Berømte besøger inferno Stedet er et inferno. En million ton deformt stål, glasskår, kontorartikler, papir, betonstumper, ledninger og støv. Støv som nu er blevet både fedtet og farligt. Fra ruinerne fortsætter grå røg med at stige stille til vejrs, ud fra bunkerne og op til de skyer, som hele torsdagen sendte regn ned på redningsmandskabet. For 14 dage siden ville skyerne have omsluttet de over 400 meter høje tårne i World Trade Center. De nedslåede og trætte arbejdere har efterhånden fået besøg af masser af berømtheder. Hollywood har været der i skikkelse af bl.a. skuespillerne Denzel Washington, Robert DeNiro og Billy Baldwin. Professionelle baseball- og fodboldspillere har været der. Og politikere har været der i hobevis. Torsdag kom en delegation af amerikanske senatorer på besøg, såvel som den britiske premierminister Tony Blair. Netop de forsvundne britiske statsborgere er en af grundene til, at antallet af savnede nu er blevet opjusteret, oplyste Giuliani. En håndsrækning fra besøgende De besøgene fra Hollywood har delt følelserne i bystyret. Nogle mener, det virker opildnende på redningsfolkene, når blot stjernerne ikke går i vejen. Andre mener, det virker forstyrrende, og opfordrer stjernerne til i stedet at besøge det store traume-center for de pårørendes familier. Skuespillerne Kathleen Turner og Daniel Day-Lewis siges at have fulgt opfordringen ved at hjælpe til på lokale hospitaler. Og DeNiro leverer varm mad til redningsfolkene fra en af sine restauranter på Manhattan
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























