Politiken mandag: Mens amerikanerne og deres allierede forbereder en hævnaktion efter terrorhandlingerne i USA, gør verdens flygtningeorganisationer sig klar til at afhjælpe en humanitær katastrofe. »Men vi famler i mørke«, siger vicehøjkommissær i FNs flygtningeorganisation, UNHCR, Søren Jessen-Petersen. »Det er umuligt at planlægge, når vi ikke ved, hvad der sker, men vi forsøger at stille forskellige scenarier op, så vi kan tage os af de humanitære følger«. Allerede 3,6 mio. flygtninge Ifølge vicehøjkommissæren har UNHCR i forvejen en del telte og nødhjælp i området. I Afghanistans nabolande bor der allerede 3,6 millioner afghanske flygtninge. Men organisationen regner med at få brug for meget mere nødhjælp, og Søren Jessen-Petersen forventer det værst tænkelige i forbindelse med hævnaktionen. »Vi taler om verdens værst stillede flygtninge. De har ikke meget modstandskraft tilbage«, siger han. Den regionale repræsentant for FNs Børnefond, UNICEF, Nigel Fisher, vurderer overfor tv-stationen CNN, at over en million mennesker vil flygte. »Vi kan risikere at få op 900.000 flygtninge over grænsen til Pakistan. Dertil regner vi med måske 300.000 flygtninge til Iran og mellem 100.000-150.000 til Turkmenistan«, siger han. Første fly mandag En stor del af FNs nødhjælp bliver sendt fra København, hvor FNs Børnefond har sit forsyningscenter. Herfra går det første fly mandag eller tirsdag, oplyser informationschef Susanne Neertoft. »Allerede en uge før terrorhandlingerne i USA, talte vi om at line op til en indsamling til Afghanistan, fordi forholdene er så forfærdelige. Der siges at være syv millioner i akut nød på grund af tørke, som har varet i tre år. Hvert fjerde barn dør, inden det er fem år«, siger Susanne Neertoft. 33 tons nødhjælp Det første fly går til Turkmenistan, der grænser op til Afghanistan. »Med det sender vi 33 tons nødhjælp, blandt andet 10 nødhospitaler, der kan dække op til 100.000 menneskers behov i op til tre måneder, presenninger til 2.500 familier og drikkevand«, siger hun. UNICEF planlægger at sende yderligere fem fly af sted til blandt andet Pakistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























