Taleban-styret har uden opmærksomhed fra omverdenen opfordret de afghanske bønder til at genindføre opiumsdyrkningen, hvis USA angriber landet. Beslutningen går stik imod sidste års forbud mod at dyrke valmuer, fordi opiumsdyrkning blev kaldt »u-islamisk« af Taleban-lederen Mullah Mohammad Omar. Det er den ansete engelske avis The Guardian, som bl.a. har talt med Bernhard Frahi, leder af FNs narkotikaprogram, UNDCP. Verdens største producent Fra Islamabad i nabolandet Pakistan siger Bernhard Frahi: »Vores kilder fortæller os, at prisen på opium pludselig er faldet. Og alle ingredienserne til ulovlig dyrkning er til stede lige nu: Krig, fortsat fattigdom og en generelt ustabil situation«, siger han. Afghanistan var tidligere verdens største producent af heroin, men efter Taleban-styrets beslutning om at stoppe dyrkningen har soldater været rundt i tusindvis af landsbyer og tvunget bønderne til at pløje markerne op. I alt 82.000 hektar land var tidligere sået til med valmuer. Pusher på flugt En afghansk pusher på flugt fra Afghanistan fortalte avisens udsendte, at prisen på et kilogram opium var faldet til en femtedel, og at alle forsøgte at komme af med deres lagre. Han sagde også, at »alle afghanere vil plante valmuer, for det er deres eneste kontante afgrøde. De kan heller ikke dyrke andet, for jorden er kun egnet til valmueproduktion«. Ifølge avisen har Taleban-styret ikke bekræftet, at det tidligere forbud nu er ophævet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington




























