Herunder er Nobelkomiteens begrundelse for at give Fredsprisen år 2001 til FN og FNs generalsekretær, Kofi Annan: Den Norske Nobelkomité har bestemt, at Nobels Fredspris for 2001 skal tildeles De Forenede Nationer (FN) og dens generalsekretær, Kofi Annan, i to lige store dele, for deres indsats for en bedre organiseret og fredeligere verden. Gennem 100 år har Den Norske Nobelkomité været optaget af at styrke det organiserede samarbejde mellem lande. Afslutningen på Den Kolde Krig har omsider gjort det muligt for FN at spille mere af den rolle, organisationen oprindelig var tiltænkt. FN står i dag centralt i arbejdet for fred og sikkerhed i verden og i den internationale mobilisering for at møde verdens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Kofi Annan har viet praktisk talt hele sit erhvervsaktive liv til FN. Som generalsekretær har han været den centrale person i organisationens vitalisering. Annan har klart understreget FN»s traditionelle ansvar for fred og sikkerhed og betonet dens forpligtelser over for menneskerettighederne. Han har taget nye opfordringer op såsom hiv/aids og international terrorisme og har fået FN til at udnytte sine beskedne midler mere effektivt. I en organisation, som vanskeligt kan blive mere, end hvad medlemslandene tillader, har han understreget, at suveræniteten ikke er et skjold, som medlemslande kan skjule deres overgreb bag. FN har oplevet mange succeser i sin historie - og mange tilbageslag. I jubilæumsåret ønsker Den Norske Nobelkomité gennem denne første Fredspris til FN at understrege, at den eneste farbare vej til fred og samarbejde globalt går gennem FN.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























