Tyske soldater til Centralasien

Lyt til artiklen

Tyske soldater sættes formentlig en af de nærmeste dage ind i krigen mod Talebanstyret i Afghanistan. Berlin summer i disse dage af både rygter og dementier, men De Grønnes forsvarspolitiske ordfører Angelika Beer sagde i går, at »amerikanernes ønsker bliver mere og mere konkrete«. En anden politiker taler om Centralasien. Forbundskansler Gerhard Schröder har givet lederne af alle Forbundsdagens partier, undtagen det reformkommunistiske PDS, en fortrolig orientering. Offentligt har han foreløbig kun sagt, at »Tyskland allerede om kort tid må yde mere omfangsrig hjælp, også militær, end vi hidtil er blevet bedt om«. Det tyske forsvar aflaster allerede USA i den løbende luftovervågning over Nordamerika og med krigsskibe i Middelhavet. Næste fase ventes ifølge anonyme regeringskilder at blive panservogne af typen Fuchs (ræv) og flyvende militærhospitaler. Fuchs-køretøjerne er rullende laboratorier, der kan spore kemiske, biologiske og atomare våben. Den amerikanske hær har ikke selv den slags køretøjer, som kan være meget nyttige mod en fjende som bin Laden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her