Begyndelsen til en lang og uforudsigelig krig

Den allierede krigsførelse mod Taleban optrappes. Kilder i både USA og Pakistan har bekræftet, at amerikanske specialstyrker opererer inde i selve Afghanistan. Længe har der været forlydender om, at elitesoldater som De Grønne Baretter har trænet og støttet afghanske oprørere i Den Nordlige Alliance for at forberede dem på den endelige storm mod Afghanistans hovedstad Kabul. Militære eksperter i og uden for USA har også længe påstået, at amerikanerne allerede har fløjet specialstyrker ind også i Talebankontrollerede områder for at rekognoscere og udpege mål blandt Talebanstyrkerne og Osama bin Ladens al-Qaedanetværk. Avisen Washington Post fik som de første bekræftet, at specialstyrker er indsat på missioner i Sydafghanistan, hvor de hjælper efterretningstjenesten CIA med at opmuntre etniske pashtunere til at bryde med Talebans milits. Talebanledelsen har rødder i pashtun-stammen. Washington Posts kilder siger, at der kun er tale om et begrænset antal soldater, og at dette ikke er starten på en egentlig landkrig. Andre amerikanske medier som tv-stationen CNN siger, at kilder i forsvarsministeriet hævder, at der kun er amerikanske soldater i det nordlige Afghanistan, og at de ikke er tæt på fronten. Psykologisk krig USA har også skærpet den psykologiske krigsførelse mod den afghanske fjende. Tidligere er der udsendt flyveblade over landsbyerne med instrukser om overgivelse. Fredag blev afghanerne udsat for et massivt propagandabombardement: »Taleban! I er fordømte. Vidste I det? I samme øjeblik de terrorister, I støtter, kaprede vores fly, dømte I jer selv til døden«. Sådan lød det fra radiooptagelser, som amerikanske militærfly udsendte over Afghanistan fredag. Det var samtidig dagen, hvor USA offentliggjorde, at der er indsat amerikanske specialstyrker på jorden i landet. De civile afghanere fik advarsler om, at amerikanske styrker vil bevæge sig rundt på jorden. Befolkningen blev opfordret til at holde sig til broer og veje samt ikke at blande sig i de militære operationer. Har været der længe »Der har sandsynligvis været landstyrker i området i længere tid«, mener major Peter Alexa fra Forsvarsakademiet. De er blevet brugt til efterretningsvirksomhed, men det kan være, at de også kommer til at deltage aktivt i angreb i nærmeste fremtid, siden USA har valgt at være åbne om deres tilstedeværelse nu. »Man kan forestille sig, at amerikanerne forventer, at der kommer en operation, som vi alligevel ville få besked om. Det kan også være, at man vil sende endnu et signal om, at man mener det alvorligt med krigen mod terror«, siger major Peter Alexa. Peter Alexa finder det svært at spå om landstyrkernes opgave. »Det er en ikke en traditionel krig mellem to lande. Det er en asymmetrisk krig«, siger Peter Alexa. »USA er ikke interesseret i at besætte Afghanistan. Amerikanerne er interesserede i finde Osama bin Laden og i at bekæmpe det styre, som står fast på at beskytte terrorister«, siger majoren. Specialstyrkerne opererer i enheder på ned til fire mand. De er højtuddannede, har en stor udholdenhed og kan leve under meget vanskelige forhold. De er typisk udstyret med kommunikationsudstyr og lette våben. Specialstyrkerne er gode til vanskeligt terræn. Hvis man indsætter større landstyrker, kan for eksempel bjergterrænet blive et problem. På en smal bjergvej skal soldaterne bare stoppe de første og de sidste i en kolonne, så kan resten ikke bevæge sig. Fordi enhederne er små, er de svære at identificere. Styrkerne får typisk støtte fra fly, som de kan kommunikere direkte med. Hurtige aktioner »Deres opgave er at lokalisere og eventuelt angribe specifikke mål. For eksempel mål, der ikke kan nås fra luften. Det er mest sandsynligt, at de vil foretage nålestiksangreb, hvor de går hurtigt ind og ud igen. Men man kan også forestille sig, at man lokaliserer Osama bin Laden, men at han er beskyttet af så mange mand, at USA må gå ind i regulær konfrontation, hvor der må indsættes måske flere tusind soldater. Det er nu næppe så sandsynligt«, siger Peter Alexa. Han mener ikke, at der er grund til at frygte, at USA vil opleve de samme problemer som Sovjetunionen, der efter en ti år lang besættelse og krigsførelse trak sig ud af Afghanistan i 1989 med uforrettet sag. »Det er en helt anden type krig«, siger han.