Fire mennesker blev dræbt og ti sårede, da to hætteklædte pistolmænd mandag morgen gik bersærk i den centralfranske by Tours. Nyhedsbureauet Reuters oplyser, at de to mænd, der var klædt i militærtøj, tilsyneladende kørte ind til retsbygningen i centrum, satte bilen og begyndte at skyde mod en betjent for derefter at skyde vildt omkring sig. Da politiet gengældte skuddene, ramte de den ene pistolmand, som nu er indlagt på hospitalet. Den anden flygtede ned i en parkeringskælder, og politiet har afspærret området i jagten på manden. To af de fire dræbte var betjente, mens de to andre var tilfældige forbipasserende. Ingen af de ti andre er ifølge indenrigsministeriets talsmand alvorligt sårede. Politiet kendte ved middagstid endnu ikke til motivet for skyderiet.
Skydegale mænd dræber fire og sårer ti i Frankrig
Lyt til artiklen