Tre firmaer i Pakistan har været udsat for breve, der indeholdt miltbrandbakterier - landets største avis, en bank og et computerfirma. Pakistans præsident, Pervez Musharraf, bekræftede lørdag to af tilfældene. Ingen mennesker er meldt syge. »Vi har så mange problemer i forvejen, så vi betragter det ikke som så stort et problem, som folk gør i USA«, sagde Musharraf. Den pakistanske regering har oprettet en særlig afdeling under indenrigsministeriet, der skal tage sig af miltbrandtruslen. Forskningsminister Atta-ur-Rehman forsøgte lørdag at berolige pakistanerne ved at sige, at der ikke er større risiko for at få miltbrand, end der er for at blive kørt over af en bil eller ramt af et lyn. Ministeren oplyste også, at Pakistan ikke har laboratorier, der kan fremstille den type miltbrand, der er fundet. Det inficerede brev til hovedkontoret i Karachi for Pakistans største avis, Jang, indeholdt en pressemeddelelse fra en social velfærdsorganisation. Redaktionen har været lukket i flere dage siden fundet af brevet, mens folk i beskyttelsesdragter har renset området. Avisens redaktør, Mehmood Sham, forstår ikke, hvorfor avisen er blevet udsat for et miltbrand-angreb. Den støtter regeringens holdning imod terrorisme, men den har også givet »omfattende dækning« til partier, der er imod den pakistanske regerings samarbejde med USA i jagten på Osama bin Laden og Talebanstyret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























