Det amerikanske forbundspoliti, FBI, leder efter en yemenitisk mand, der tidligere boede sammen med Mohammed Atta, den formodede hovedmand i terrorangrebet i USA 11. september. FBI's chef, Robert Mueller, sagde lørdag på et pressemøde, at de amerikanske myndigheder har indledt en international menneskejagt på Binalshibh. Grunden til, at han ikke som planlagt nåede om bord på et af de fire kaprede fly, skulle være, at det tre gange mislykkedes for ham at komme ind i USA. En talsmand for den amerikanske regering siger, at Atta havde forsøgt at hjælpe Binalshibh ind i landet, så han kunne medvirke i flykapringerne. Binalshibh studerede i Hamburg, hvor han delte lejlighed med Atta. FBI har siden tidligt i efterforskningen ment, at 20 mænd skulle have deltaget i flykapringerne, blandt andet fordi der var 5 kaprere om bord på de to fly, der ødelagde World Trade Center, og på det, der ramte Pentagon. Det fjerde fly, United Airlines Flight 93, havde derimod kun 4 kaprere om bord. Flyet lettede fra Newark og styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Myndighederne tror, at kaprerne havde planlagt at styre flyet ind i et mål i Washington - muligvis kongresbygningen, Capitol - men at det mislykkedes, fordi passagererne gjorde modstand. De amerikanske myndigheder siger, at hver af de fire grupper af kaprere efter planen skulle have omfattet uddannede piloter, koordinatorer og mindst to stærke og veltrænede mænd, som med fysisk magt kunne holde passagererne væk fra cockpittet. Det er uklart, hvordan FBI er nået frem til, at Binalshibh er den 20. kaprer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























