Flysimulator fundet i Kabul

Lyt til artiklen

Amerikanske soldater snublede over nogle overraskende opdagelser, da de ransagede en bygning i Kabul: et flysimulator-computerprogram sammen med en liste over en række flyskoler i USA. Blandt skolerne var nogle af dem, som flykaprerne fik undervisning på, inden de erobrede de passagerfly, som de styrede ind i World Trade Center og Pentagon 11. september. Denne oplysning kom i går i den amerikanske avis New York Times, der dog ikke angiver sine kilder til historien. FBI på besøg En af de flyskoler, der var nævnt i papirerne, var Walkawitz Aviation i Florida, hvis leder Greg Nardi bekræfter, at skolen har haft en række arabiske studenter det sidste års tid. Han oplyser over for avisen, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, fem gange har været på besøg på flyskolen siden 11. september, og at det har taget papirerne om disse arabiske flystuderende med sig. I forsvarsministeriets bygning og i en nærliggende bygning i, hvad der tidligere var Kabuls diplomatiske bydel, fandt man også dokumenter, der behandlede kemisk, biologisk og atomar krigsførelse, og som havde henvisninger til Osama bin Ladens al-Qaeda-organisation. Franske missiler I forsvarsministeriet havde de flygtende talebanere, der forlod Kabul i mandags, også efterladt 19 meget avancerede franske antikampvognsmissiler af typen Milan. I begge huse var gulvene overstrøet med papirer, hvorpå der på arabisk stod 'al-Qaeda ammunitionslager'. Det vides ikke, hvordan bin Laden har fået fingrene i de franske missiler. Begge husenes vægge var dækket af landkort, der blandt andet indeholdt markeringer over kraftværker i Europa. Et af kortene viste Saudi-Arabien med amerikanske flag, hvor der er udstationeret amerikanske soldater, og en tekst, hvorpå der stod: 'Besat af korsfarerne'. Papirerne i husene rummede adresser på personer i Canada og Italien, der håbede på at blive optaget i al-Qaeda. Der var også et visitkort fra en arabisk forretningsmand i Vancouver i Canada. Essam Hafez Marzouk blev for to år siden arresteret i Egypten og idømt 15 års arbejdslejr for at have forbindelse til den militante gruppe Islamisk Jihad. Der blev også fundet, hvad der synes at være kopier af breve mellem Talebanstyrets leder, Mohammad Omar, og Osama bin Laden. Bin Laden beder her om ikke at blive udleveret til USA, og Omar beroliger ham. Begge henviser i deres breve til religiøse begrundelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her