Bulgarere er skuffede over ekskonge

Bulgarske vælgere gav omverdenen den anden store overraskelse i år, da de søndag valgte Georgi Parvanov, leder af det reformerede tidligere kommunistparti, til landets præsident. I juni forbløffede bulgarerne verden, da de gav den tidligere konge Simeon II's kun et par måneder gamle politiske parti en jordskredssejr ved parlamentsvalget. Sejren til ekskongen, nu ministerpræsident Simeon Saxe-Coburg, blev set som bulgarernes ja til en helt tredje vej, efter at Parvanovs socialistparti efterfulgt af en centrum-højre-koalition kun havde bragt flertallet økonomisk forarmelse. Udgående præsident, Petar Stojanov, var indtil kort før valget set som sikker vinder, ikke mindst fordi ekskongen opfordrede vælgerne til at sætte kryds ved ham. Men ministerpræsidentens koalitionspartner, Bevægelsen for Frihed og Rettigheder, det omkring 800.000 store tyrkiske mindretals parti, støttede Parvanov. Arbejdsløshed Hans sejr afspejler tilsyneladende, at bulgarerne allerede er skuffede over ekskongens reformpolitik. Hans valgløfte var en betragtelig højere levestandard inden for 800 dage. Arbejdsløsheden er fortsat omkring 20 procent og vreden stor over øgede elektricitets- og varmeregninger i den kommende vinter uden højere lønninger. Bulgarerne stemte for mirakler med ekskongen, som ikke er sat ind. Og den almindelige befolkning ser fortsat korruption som hovedårsagen til deres elendigheder. Præsidentvalgets første runde forrige søndag viste med under 40 procent den hidtil laveste stemmedeltagelse siden kommunismens fald. Det ses som udtryk for styrket politikerlede efter få måneders begejstring for ekskongens politikere. Ved anden valgrunde mødte lidt flere dog frem. Populær Parvanov Den sejrende 44-årige historiker Parvanov viste sig langt mere populær end sit Socialistparti, der kun fik 17 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i juni. Han overtog ledelsen af Socialistpartiet efter omfattende demonstrationer i 1996 imod hans dengang magthavende parti, der tabte ved valget året efter. Parvanov siger, at han har omdannet sit parti til et moderne socialdemokrati, mens han har formået at fastholde fortidens kommunister i sin flok og nød godt af størst valgdeltagelse fra ældre vælgere. Med en populær filmregissør som PR-agent markedsførte han sig som forandringens mand, der vil styrke både præsidentens og statsapparatets magt. Præsidentposten i Bulgarien er fortrinsvis ceremoniel, men indeholder dog veto-ret over for love og præsidenten er landets ansigt udadtil. Parvanov håber på NATO-medlemskab allerede næste år, men vil formentlig blive mødt med en vis skepsis i den vestlige alliance. I 1999 tog han skarp afstand fra NATO's bombardementer af Jugoslavien og udtrykte sin støtte til Slobodan Milosevic, mens den udgående præsident støttede NATO. Garanti for sikkerhed »Jeg håber oprigtigt, at Bulgarien vil få fuldt medlemsskab næste år. For os vil det ikke blot betyde anerkendelse, men også være en vigtig sikkerhedsgaranti under Balkans konstante spændinger«, sagde han i går og lovede samtidig »mere fart på forhandlinger om optagelse i EU«. I EU-kommissionens seneste vurdering af ansøgerlande roses Bulgarien for nye reformtiltag, men kritiseres for fortsat omfattende korruption. Bulgarien danner bagtrop blandt ansøgerlandene sammen med Rumænien. Georgi Parvanov lovede »konstruktivt samarbejde« med ministerpræsidenten trods dennes støtte til modkandidaten. I slutningen af juni undlod hovedparten af Parvanovs Socialistpartis parlamentsmedlemmer at stemme for Simeon Saxe-Coburg som ministerpræsident. Om de to kan samarbejde vil vise sig, men bulgarerne har på få måneder stemt i vidt forskellige retninger: I juni stemte flertallet tilsyneladende for et mirakel og i søndags tilsyneladende for nostalgi. Mange bulgarske vælgere har ved dette valg udtalt, at de havde en højere levestandard under Kommunistpartiet, som Parvanovs parti er rundet af.