Titusinder af palæstinensere svor hævn, da de lørdag begravede en Hamas-leder, som blev dræbt af israelske raketter fredag nær Vestbredbyen Nablus. To andre Hamas-aktivister blev også dræbt, da israelske helikoptere angreb bilen. Mahmud Abu Hannud, en militær leder fra den radikale islamiske gruppe Hamas, og to af hans løjtnanter blev brændt til ukendelighed, da israelske kamphelikoptere fredag sendte raketter mod deres bil i landsbyen Yasid på Vestbredden. De forkullede lig af Abu Hannud, Maamun Hashaike og dennes bror, Iman, blev båret fra et hospital i Jenin af medlemmer af Hamas, mens en rasende menneskemængde på op imod 30.000 personer råbte på hævn. Hævn og lykønskning Hamas har betegnet attentatet på Abu Hannud, som ifølge Israel kunne sættes i forbindelse med to af de blodigste selvmordsangreb i nyere tid, som en »farlig optrapning« i den 14 måneder lange krig mellem palæstinenserne og Israel. »Vi bekræfter, at fjenden kommer til at betale prisen for forbrydelserne mod vores mænd«, sagde den ledende politiske repræsentant Ismail Abu Shanab i Gazastriben. »Reaktionen bliver slagkraftig og hurtig«, sagde han. I en udtalelse fra Hamas' militære fløj, Izz el-Deen al-Qassam, hedder det, at »vores hævn vil komme meget snart og meget kraftigt mod Israel i Tel Aviv. I byen Rafah og i Khan Younis-flygtningelejren - også i Gazastriben - opfordrede højttalere monteret på biler de lokale til at indlede en tre dage lang generalstrejke for at markere Hamas-lederens død. Israel er tilfreds Omvendt er Israel tilfreds med attentatet. Den israelske premierminister, Ariel Sharons kontor fremhævede lørdag, at Abu Hannud var med til at planlægge bombeangreb mod israelske mål og betegner attentatet som en af Israels største succeser i kampen mod terrorisme. »Den Palæstinensiske Myndighed kunne have anholdt ham, men gjorde det ikke. Vi eliminerede ham og reddede mange menneskeliv«, siger Sharons talsmand, Avi Pazner, videre. Sharons kontor nævnte bl.a. selvmordsbomben mod et diskotek i Tel Aviv den 21. juni, der kostede 21 mennesker livet. Også den israelske udenrigsminister, Shimon Peres, der betragtes som mere forsonlig over for palæstinenserne end Sharon, roste henrettelsen af Abu Hannud og sagde, at det var »legitimt selvforsvar«. Øget spænding før mægling De stigende spændinger vil formentlig gøre et splinternyt amerikansk forsøg på at mægle i den 14 måneder lange konflikt endnu mere kompliceret. Lørdag aften dansk tid kritiserede USA Israels politik om målrettede attentater på ledende militante palæstinensere. »Vi er imod målrettede drab, og dette synspunkt har vi gjort klart over for israelerne«, sagde en embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium. Søndag ventes den amerikanske viceudenrigsminister William Burns og den tidligere marinekorps-general Anthony Zinni at rejse til Mellemøsten i et forsøg på at genstarte en dialog mellem Israel og palæstinenserne. Burns, skal primært rejse rundt i regionen, mens Zinni fortrinsvis skal opholde sig i Israel og de palæstinensiske områder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























