Chefanklageren ved FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien anklagede tirsdag regeringen i Beograd for at beskytte den krigsforbryder-anklagede bosnisk-serbiske general Ratko Mladic mod retsforfølgelse. Chefanklager, Carla Del Ponte, opfordrede de 15 nationer i FN's sikkerhedsråd til at insistere på, at både Mladic og den flygtede bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic skulle arresteres. Deres fortsatte frihed er en fornærmelse af Sikkerhedsrådet«, sagde Del Ponte. Karadzic og Mladic blev for seks år siden anklaget for massakren i 1995 i byen Srebrenica, hvor op til 8000 muslimske mænd og drenge mistede livet. Del Ponte: Listen vokser Del Ponte fortalte Sikkerhedsrådet, at listen over eftersøgte personer, der opholder sig i det tidligere Jugoslavien, er vokset snarere end mindsket i løbet af årene på trods af domstolens bestræbelser på at opfylde sin forpligtigelse til at retsforfølge de personer, der er ansvarlige for overgrebene under krigen i Bosnien-Hercegovina fra 1992 til 1995. »I stedet for klart og entydigt at støtte den serbiske regering, i stedet for klart at fastholde samarbejdet med domstolen, så gør de føderale jugoslaviske myndigheder alt for at stoppe selv den mindste form for samarbejde med de serbiske myndigheder, som har været meget hjælpsomme«, sagde Del Ponte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























